Fyring kan koste København kvart milliard

Opdateret: Københavns Kommunes fyring af Accenture kan ende med at koste de københavnske skatteydere flere hundrede millioner kroner. Foruden betalingen til KMD, der overtager løn-tjansen, vil Accenture kræve en erstatning på mere end 100 millioner kroner for uberettiget fyring. Selv mener Accenture, at selskabet står med en god sag.

Københavns Kommunes fyring af it-selskabet Accenture kan koste de københavnske skatteydere flere hundrede millioner kroner.

Ifølge Computerworlds oplysninger vil Accenture nemlig kræve op mod 125 millioner kroner i erstatning fra kommunen for fyringen, som det omblæste it-selskab mener er uberettiget.

Hertil kommer de omkring 100 millioner kroner, som kommune-kæmpen KMD ifølge Berlingske Tidende skal have for at rydde op efter løn-udbetalingerne i de halvandet år, det vil tage kommunen at udarbejde et nyt udbud.

Accenture finder fyringen aldeles urimelig, ligesom selskabet mener, at den kommer for sent - nemlig på et tidspunkt, hvor man står med hænderne på målstregen efter mange måneders indkøringsvanskeligheder.

- Vi finder fyringen helt ubegrundet, og den kommer på det forkerte tidspunkt. Systemet har fungeret i hele 2005, og vi har allerede betalt erstatning for de problemer, der ganske rigtigt var i 2004. Vi er meget uenige i beslutningen, siger Claus Wilkki, kommunikationschef i Accenture.

Forhandlinger venter

Accenture har endnu ikke modtaget den formelle fyringsseddel fra Københavns Kommune. Den ankommer til selskabet inden ugens udgang med den formelle begrundelse.

Dernæst skal selskabet og kommunens medarbejder mødes for at forhandle ophævelsen på plads. I praksis betyder det, at parterne skal blive enige om de erstatningskrav, som parterne vil rette mod hinanden.

Lykkes det ikke, skal der kobles en mægler på. Og kikser også det, vil sagen ende i voldgiftsretten.

For Accenture er eventyret i Københavns Kommune dog slut under alle omstændigheder, erkender Claus Wilkki.

- Vi er kontraktligt forpligtede til at fortsætte i seks måneder og til at hjælpe KMD på plads, og det gør vi naturligvis. Men vi kan ikke fortsætte i kommunen, der jo har ophævet kontrakten, siger han.

Misligholdt i væsentlig grad

Kommunen mener, at Accenture har misligholdt sin kontrakt i "væsentlig" grad.

Det er flere uger siden, at overborgmester Lars Engberg (S) i en meddelelse skrev, at de tidsfrister, som er aftalt om stabilisering af driften og om afhjælpning af fejl, ikke er blevet overholdt.

- Og der er for stor uoverensstemmelse mellem de fejlprocenter, Accenture opgiver, og dem, kommunens egne lønbehandlere indberetter, hed det i meddelelsen.

Når det handler om erstatning - hvor Københavns Kommune nu vil rette krav mod Accenture - forplumres billedet dog af, at Accenture tidligere har indvilget i at betale 15 millioner kroner til kommunen i erstatning for de problemer, der var med lønsystemet i 2004.

Det betyder, at kommunen efter alt at dømme nu skal dokumentere, at der har været uacceptable problemer med systemet i 2005 - en ting, som Accenture flere gange blankt har afvist.

- Vi mener, at systemet har fungeret tilfredsstillende i hele 2005, siger Claus Wilkki.

Under opsejling i måneder
Fyringen har været under opsejling i længere tid, men blev først endeligt besluttet på et møde i kommunens økonomiudvalg tirsdag eftermiddag.

Den kommer efter massive protester gennem mange måneder fra en stribe af kommunens medarbejdere, der har modtaget mangelfulde og fejlbehæftede løn-udbetalinger.

Accenture vandt i sensommeren 2003 den femårige kontrakt på omkring 50 millioner kroner om året foran norske Ergobluegarden og kommunens hidtidige leverandør, KMD.

Siden dengang har Accenture og kommunens medarbejdere arbejdet med at implementere og teste Accenture-lønsystemet, som er et web-baseret system, der bygger på Oracles E-business Suite.

KMD har forpligtet sig både at rydde op efter Accenture-rodet og samtidig byde på en syv-årig kontrakt, når løn-udbetalingen i Københavns Kommune igen kommer i udbud.

Overborgmester Lars Engberg ønsker ikke at kommentere de økonomiske aspekter i fyringssagen overfor Computerworld, fordi han vurderer, at det er sandsynligt, at sagen munder ud i en retssag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere