Artikel top billede

Bog: Når storbyerne kvæles i deres egen succes

I årevis har storbyerne være fremhævet som en mere bæredygtig livsform end forstæderne og deres mange biler. Men måske er det ved at blive for meget af det gode.

Selv om der i storbyerne kan være langt mellem frisk luft og sollys, så har de gennem længere tid også været fremhævet som en mere bæredygtig måde at leve på end forstæder og landdistrikter.

For når mange mennesker bor i lag, er deres energimæssige, fysiske og økologiske ”aftryk” alt andet lige mindre, end hvis de bor i hus.

Desuden har beboerne – særligt ved anlæggelse af velfungerende offentlig transport og cykelstier – mindre brug for kostbare og forurenende biler.

Når man samler mange mennesker på ét sted, er der også bedre grobund for innovation og et mangfoldigt kulturelt fællesskab.

København er et godt eksempel på, at man har kombineret en lang række af de muligheder, der kan gøre en moderne by til et godt sted at bo.

Men i bogen med den – selv for amerikanske bøger – enormt lange titel ”The New Urban Crisis: How Our Cities Are Increasing Inequality, Deepening Segregation, and Failing the Middle Class-and What We Can Do About It” konstaterer forfatteren Richard Florida også, at det måske er blevet for meget af det gode.

Florida har selv tidligere blandt andet fremhævet storbyer som vejen frem.

Men i The New Urban Crisis advarer han om, hvordan metropolernes succes netop truer med at kvæle dem. Især hvis man ikke finder en måde at bremse boligprisernes himmelflugt.

For des mere attraktivt det er at bo i en storby, des sværere bliver det for selv vellønnede middelklasseborgere at finde råd i husholdningsbudgettet til at bo der. Hvilket netop prisudviklingen i og omkring også danske storbyer er et godt eksempel på.

Det er trods alt nødvendigt med en mere end gennemsnitligt solid indkomst at etablere sig i cykelafstand fra bymidten af eksempelvis København eller Aarhus.

Men er man derimod politibetjent, skolelærer eller ansat i et servicefag, skal man noget længere ud på landet for at få realkreditten med på legen.

De samme problemer har man i endnu mere udtalt grad i metropoler som San Francisco, New York og London, hvor virksomheder og institutioner i stigende grad får svært ved at finde netop de ansatte, der kan servicere de velhavende beboere.

Og som dermed kan være med til at gøre byerne til rare og spændende steder at bo.

The New Urban Crisis har fået en del opmærksomhed for at rejse en problemstilling, som samfund og politikere verden over bliver nødt til at tage alvorligt, hvis drømmen om de bæredygtige, interessante og livskraftige storbyer også skal have luft under vingerne fremover.

Men den får også en del kritik for at være en smule lang i spyttet, og vil man have en mere kortfattet sammenfatning af pointerne, kan man eventuelt starte med at se dette oplæg, forfatteren holdt for nogle år siden.

Titel: The New Urban Crisis: How Our Cities Are Increasing Inequality, Deepening Segregation, and Failing the Middle Class-and What We Can Do About It

Forfatter: Richard Florida.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere