Maconomy henter hemmelig topchef i IBM

40-årige Hugo Dorph er den hemmelige mand, der fra 1. juni bliver ny administrerende direktør i det børsnoterede danske it-firma Maconomy, hvor Bent Larsen træder tilbage. Hugo Dorph kommer fra en ledende stilling i IBM.

Det bliver 40-årige Hugo Dorph med en fortid i IBM, der fra 1. juni skal stå i spidsen for det danske softwareselskab Maconomy. Det oplyser selskabet i en meddelelse til Københavns Fondsbørs.

Han overtager posten fra Bent Larsen, som får et gyldent håndtryk på 4,2 millioner kroner, når han forlader selskabet.

Maconomy meldte allerede ud i sidste uge, at en ny topchef var på plads, men selskabet holdt i første omgang navnet hemmeligt.

Ifølge fondsbørsmeddelelsen kommer Hugo Dorph fra en ledende stilling i IBM, hvor han stod i spidsen for det europæiske salg af software-brancheløsninger.

Før det var han med bopæl i USA fra 2002 til 2004 ansvarlig for salg af IBM's Websphere Business Integration-produkter.

Maconomy oplyser samtidig, at Ulrik Christensen afløser Søren Larsen på posten som finansdirektør.

Maconomy fik i første kvartal et underskud på 11 millioner kroner, men trods nogle turbulente år bagude ser leverandøren af økonomisystemer lyst på fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere