TV 2 indsætter ny teknologi-direktør, mens digital udviklingsdirektør, Rahul Yadav, forlader selskabet til fordel for en stilling som CTO i Milestone Systems.
Rahul Yadav har været udviklingsdirektør i TV 2 siden sommeren 2020 og var inden da udviklingsdirektør i KMD i en årrække.
Rahul Yadav afløses af 38-årige Anders Lerbech, som i de seneste par år har været chef for digital transformation i Lego.
Han tiltræder 16. januar i en nyoprettet stilling som CTO i TV 2, hvor han desuden får plads i selskabets direktion på en ny plads, i det direktionen udvides fra fem til seks poster med hans tiltræden.
Den kommer nu til at bestå af CEO, CTO, CFO, indholdsdirektør, HR-direktør og kommerciel direktør.
Hertil kommer, at TV 2 under Anders Lerbech samler både den digitale og teknologiske udvikling. Det betyder, at han får i alt 350 medarbejdere under sig.
TV 2’s administrerende direktør. Anne Engdal Stig Christensen, meddeler at TV 2 for tiden er i gang med at udskifte en stor del af selskabets produktionsudstyr til ny teknologi.
“Her har vi brug for en samlet indsats, der favner alle vores måder at udkomme på i samspil med vores forretning, og der spiller Anders og vores nye samlede digitale og teknologiske organisation en afgørende rolle, “ meddeler hun.