Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Chip-manglen fortsætter – vi skal langt ind i 2023 før bedring

Positive røster vil afblæse manglen på elektroniske komponenter. Men den aktuelle optimisme skydes i sænk af analysebureauer og kilder i branchen.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Efter flere år med en markant mangel på chips til it-branchen og andre industrier, har der på det sidste været optimistiske meldinger fra virksomheder – de ser en ende på teknologitørken. Blandt de positive stemmer er bilproducenten Hyundai Motors, robotudvikleren ABB og hvidevareproducenten Electrolux.

Men industrieksperter og producenter advarer mod at tro, at man kan afblæse chipmanglen. Flere af dem forudser, at vi skal langt ind i 2023, før vi kommer til at se en bedring i situationen.

Der mangler også råvarer

”Vi ser stadig en stor mangel på chips til vores produkter. Producenterne i Kina er stadig ramt af corona-pandemien og nedlukninger. Samtidig oplever de også, at det er svært at få råvarer frem, og det giver problemer med produktionen af de chips, vi alle skal bruge,” fortæller en repræsentant for en større global it-virksomhed til AOD PRO. Kilden ønsker at være anonym, men redaktionen kender kildens identitet.

Kilden er på linje med Gaurav Gupta, vice president for semiconductors and electronics hos analysevirksomheden Gartner. Han udtaler til mediet TechRepublic, at forsyningskæden for halvledere forventeligt vil komme tilbage til den ”normale zone” i tredje kvartal af 2022, og at lagerbeholdninger på tværs af alle chip-kategorier vil være normale igen i løbet af anden kvartal i 2023.

Samme konklusion kommer Paul Silverglate fra konsulentvirksomheden Deloittes US-teknologisektor til. Han vurderer, at udfordringerne i forsyningskæden vil lette i den sidste del af 2023, men også, at situationen ikke forværres inden da.

Farvel til covid – goddag til chips

Når der trods alt forventes en bedring af chip-udbuddet i løbet af 2023, hænger det, ifølge Gartner, tæt sammen med, at den globale Covid-19-pandemi er ved at slippe taget i verdenen. Ikke mindst i de lande, der er storproducenter af halvledere.

Det er ikke første gang, verden har stået i en situation, hvor der pludselig ikke kunne skaffes chips nok til elektronikproduktionen. Både i 1988 og 2000 oplevede det globale maked en pludselig mangel på chips, ikke mindst fra producenten Intel, og det skete igen i 2011, da en serie af jordskælv i Japan forårsagede en stor mangen på NAND-hukommelseskredsløb.

For at undgå at vi kommer til at stå i lignende situationer fremover, har virksomheder som Samsung planer om at åbne nye produktionsfabrikker i Texas, og Intel vil åbne fabrikker i Ohio.

Vi skal altså ikke forvente, at den aktuelle chipmangel er overstået i år. Men til næste år er skulle der være lys for enden af tunnelen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere