Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: JBL Quantum Stream: Prisvenlig mikrofon til streameren

Trods et par særheder i betjeningen er Quantum Stream en fin mikrofon, som til fornuftig pris giver en markant opgradering af stemmeoptagelser.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når du optager podcasts eller YouTube-videoer, dur det ikke med den indbyggede mikrofon i dit headset eller i din pc. Den kan lige gå an til video-opkald og telefonsamtaler, men skal din stemme stå med sin fulde klang og et nærvær, så lytteren føler sig inddraget, skal der en rigtig mikrofon til. Den behøver dog ikke være hundedyr eller kompliceret at håndtere. Med Quantum Stream har JBL skabt en USB-mikrofon – deres første – som både i pris, betjening og størrelse er overkommelig.

Mikrofonen er kompakt og vejer ikke meget, så den er let at tage med. Den er af plast, hvilket giver en lidt billig fornemmelse, men den står sikkert og stabilt på en fod af metal, der har kuglearm, så mikrofonen kan drejes i alle vinkler. Mikrofonen kan skrues af foden og har standard monteringshul, så den kan skrues på et bredt udvalg af stativer. I bunden af mikrofonen er der udgang til hovedtelefon, så man kan koble et kablet headset til computeren den vej.

Flere mønstre

På toppen af mikrofonen er der en knap til at mute og unmute lyden, og ind mod brugeren er en drejeknap, som mærkeligt nok ikke styrer mikrofonens lydniveau, men det tilkoblede headset.

Et tryk på denne knap skifter mellem kardoid og omnidirektionel optagemønster.

De to forskellige mønstre gør, at du kan rette optagelsen direkte mod din egen stemme eller ud i hele rummet.

Det første er ideelt til eksempelvis podcast, det andet til online-konferencen, hvor der er flere deltagere i et lokale.

Flot nærvær

Lydkvaliteten kan man ikke klage over. Der er flot nærvær i stemmeoptagelser og et minimum af støj.

I bunden af mikrofonen er lys, som viser mikrofonens tilstand. Det kan dæmpes eller slås fra i det brugervenlige QuantumEngine-program, som også giver adgang til en række andre indstillinger.

Trods et par særheder i betjeningen er Quantum Stream således en ret fin mikrofon til en pris, der gør den til en overkommelig investering for alle, der ønsker en markant opgradering af stemmeoptagelser.

Pris: 799 kroner

Samlet vurdering: 4/6 stjerner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.