Lenovo afslutter milliardkøb fra IBM

Den kinesiske Lenovo-koncern har afsluttet det 10 milliarder kroner store køb af IBM's pc-division. Kineserne bliver dermed verdens tredjestørste pc-producent kun overgået af Hewlett-Packard og Dell.

Den kinesiske Lenovo-koncern har afsluttet købet af IBMs pc-division.

Handlen koster Lenovo 10 milliarder kroner, og for den pris bliver kineserne nu verdens tredjestørste pc-producent kun overgået af Hewlett-Packard og Dell, skriver Cnet.

- Inden for få uger vil vi introducere nye produkter under det nye Lenovo-navn, udtaler Stephen Ward, der er topchef i Lenovo.

Selskabets formand, Yang Yuanqing kalder handlen for en historisk begivenhed for selskabet.

IBM har dog foreløbig sikret sig at have en fod inden for i pc-branchen, da den amerikanske gigant som en del af handlen får en 18,9 procent aktiepost i Lenovo.

Lenovo vil have et salg på 11,9 millioner enheder og en omsætning på næsten 70 milliarder kroner, baseret på de to selskabers tal for 2003.

Lenovos pc-forretning bliver dermed på en gang fire gange større end hidtil.

Den kinesiske pc-producent vil skulle levere til IBM og har lov til at bruge IBM-navnet i en periode på fem år.

IBM har lovet at støtte Lenovo med markedsføring via IBM's internationale salgsstyrke.

I den sammenlagte forretning indgår rundt regnet 10.000 IBM-ansatte og 9.200 Lenovo-ansatte. Hovedkvarteret bliver i New York, og selskabet vil have afdelinger i Beijing og i Raleigh i staten North Carolina i USA.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer