Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den mest hårdføre computer du kan få fingrene i

Nogle gange er en traditionel laptop bare ikke stærk nok til opgaven. Når politi, brandvæsen eller militær skal bruge en laptop, er der helt specielle krav der skal opfyldes – noget, den nyeste Toughbook fra Panasonic løser.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvor politiet før i tiden var udstyret med blok, papir og en radio til hovedkontoret, så er de i dag udstyret med computer. Det samme gælder militær og brandvæsen, og den bærbare computer følger også med ud i felten, når kloaker, ledningsnet og anden vigtig infrastruktur skal vedligeholdes. Langt de fleste laptops har hestekræfter nok til opgaven, men kan ikke holde til den hårdhændede behandling de ofte bliver udsat for. Panasonic har gennem snart tre årtier udviklet og produceret Toughbook, der er udviklet til at fungere under vanskelige forhold. Nu er Panasonic klar med deres nyeste version, Toughbook 40, der ifølge Dirk Weigelt, europæisk produktchef hos Panasonic Mobile Solutions Business, er den mest robuste laptop på markedet.

AOD PRO har talt med Dirk Weigelt for at høre mere om, hvad det er, der gør Toughbook 40 til noget specielt – og ikke mindst om, hvem Panasonic forventer vil bruge den nye, hårdføre laptop.

Spul med vand

Kravene i IP-standarden er blevet hævet markant, forklarer Dirk Weigelt. Så ud over at Toughbook 40 kan tåle regnvejr, modstår den nu også at blive spulet med vand. Samtidig bliver Toughbook 40 faldtestet fra 1,8 meter i ikke mindre i 26 forskellige vinkler – herunder direkte på hjørnerne siderne og fladerne.

Panasonic Toughbook 40. Computeren kan klappes sammen som en taske, og du kan nemt spadsere af sted med den takket være håndtaget.

”Vores nye Toughbook 40 opfylder den internationale militære standard MIL-STD810H, og den er IP66-klassificeret. Så den vil tåle stort set alt, du kan udsætte den for, uanset om den bliver brugt af politi, brandvæsen eller kloakarbejdere,” påpeger Dirk Weigelt.

En ting er, at computeren kan tåle stort set alle vejrforhold, noget andet er om den berøringsfølsomme skærm kan betjenes. I tidligere modeller var det nødvendigt at indstille i laptoppens software, hvilke vejrforhold skærmen skulle betjenes uder, og om brugeren havde handsker på eller ej.

”Det har vi nu ændret, så laptoppen selv opdager det og indstiller sig. På den måde skal brugerne ikke vælge, om de bruger pen, om det regner eller sner, eller om de har handsker på. De kan bare betjene laptoppen,” forklarer Dirk Weigelt.

Opbygget af moduler

For tre år siden introducerede Panasonic et modulært koncept i Toughbook, hvor det var muligt at udskifte enkelte dele af laptoppen ved hjælp af faste moduler. Med Toughbook 40 er dette blevet udvidet fra tre til fem forskellige elementer, som kan udskiftes, herunder ram, ssd og fingeraftryksscanner.

Udskiftningen kan finde sted under alle vejrforhold, så det er muligt at udskifte enheder uden at skulle en tur tilbage til værkstedet.

Panasonic Toughbook 40. Computeren er modulopbygget.

Vi spurgte Dirk Weigelt, om det så er blevet muligt at udskifte enheder uden at slukke laptoppen, altså udføre et hot-swap.

”Nej, vi understøtter ikke hot-swap, der skal slukkes for laptoppen, inden moduler udskiftes. Det er, fordi mange af modulerne har direkte forbindelse ned i BIOS, så Windows kræver en genstart, inden det kan se de nye moduler,” forklarer Dirk Weigelt.

Men modulopbygningen betyder, at det er muligt at udskifte batteri og derved sikre driften uden at skulle have laptoppen forbi en stikkontakt.

Helt specielle krav

Der er stort fokus på sikkerhed i Toughbook 40. Blandt andet er der moduler til fingeraftrykslæsere og flerbrugergodkendelse i tilfælde af, at enheden bruges af et team.

Herudover har laptoppen NATO-godkendte selvkrypterende ssd’er, og alt lys og elektronisk transmission kan afbrydes med et enkelt tryk på en knap.

”Vi er også i gang med at udvikle helt specielle moduler til Toughbook 40 sammen med vores partnere i militærindustrien, og dem kommer vi til at se til sommer,” fortæller Dirk Weigelt.

Han udelukker heller ikke, at der vil komme flere moduler udviklet i samarbejde med partnere.

”Jeg kan sagtens se, at der vil blive udviklet moduler af samarbejdspartnere. Hvis der er et specielt behov for et modul, så kan vores partnere udvikle det, og når det så er certificeret hos os, så vil det kunne bruges i økosystemet,” siger Dirk Weigelt.

Levetiden er fire til seks år

Med en europæisk pris på omkring 4180 euro vil kunderne være kede af at skulle skifte til en ny model årligt.

”Det er vigtigt at økonomien tænkes ind, for det er både dyrt og krævende at udskifte en laptop, for eksempel i politiets og militærets installationer. Vi ser at en Toughbook typisk lever omkring fire til seks år, ikke mindst fordi den løbende kan opgraderes i moduler, hvorved TCO (de totale omkostninger, red.) bliver langt lavere og administration bliver lettere,” forklarer Dirk Weigelt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis