Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nem Dankort-betaling for små virksomheder – måske markedets billigste i drift

Det er blevet enkelt for kunder i små virksomheder at betale med kort takket være simple, trådløse og kontaktløse betalingsløsninger. Nu byder en ny aktør, SumUp, sig til på det danske marked.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er blevet nemmere at drive en lille butik – som fysioterapeut, bager, skomager, kaffebar, frisør og lignende – efter at der er kommet lette, små og trådløse betalingsløsninger til Dankort og andre kort.

Nu kommer også SumUp på ind på det danske smv-marked med en række letvægtsløsninger til kontaktløs betaling – virksomheden findes allerede i 33 lande verden over.

Tre forskellige løsninger

På det nordiske marked lancerer SumUp tre forskellige løsninger: SumUp Air kortlæser, SumUp 3G Printer og SumUp Solo.

SumUp Air tilsluttes via Bluetooth til en smartphone eller tablet og fungerer sammen med SumUp App, der samler hele overblikket over ens forretning, herunder fakturaer, transaktioner, lagerbeholdning mm. SumUp Air gør det muligt at modtage betaling med alle gængse betalingskort inklusive kreditkort, G Pay og Apple Pay. Enheden koster 149 kroner ekskl. moms. Når kunden har betalt sin vare eller ydelse, bliver kvitteringen sendt som e-mail eller sms.

SumUp 3G Printer fungerer uden en smartphone og kommer i stedet med et indbygget sim-kort med ubegrænset mobildata og Wi-Fi-forbindelse. SumUp 3G Printer er velegnet der, hvor der er behov for at have flere betalingsterminaler, så man kan modtage betalinger samtidig, og man for eksempel ikke vil have terminalen koblet op på den enkelte medarbejders mobiltelefon. Det kunne være en lidt større café, forklarer producenten. Printeren udskriver kvitteringen direkte til kunden, når transaktionen er gennemført. SumUp 3G Printer tager imod de samme betalingskort som SumUp Air og koster 1099 kroner ekskl. moms.

SumUp Solo er en mere avanceret løsning. Solo giver for eksempel mulighed for at refundere penge, tilføje drikkepenge og sende kvitteringer. Den kan også fungere uden en smartphone og har ligeledes indbygget sim-kort og Wi-Fi-forbindelse. SumUp Solo fås med en ladestation, der også kan sende et signal til kunderne om, at man accepterer betalinger med kort. Terminalen koster 749 kroner ekskl. moms.

Laveste gebyr

SumUp tjener penge ved pålægge den forretningsdrivende et gebyr på 1,49 procent pr. transaktion, hvilket ifølge producenten er markedets laveste. Om det er rigtigt, har vi ikke kontrolleret.

Alle tre produkter er enkle at tage i brug, så de sælges direkte fra elektronikvarehuse og byggecentre – herhjemme er det blandt andet Elgiganten, Proshop og Lomax.

”Vi glæder os over, at vi nu også kan åbne op for salget af SumUps kontaktløse betalingsterminaler i Norden. Grundet den lave pris på enhederne og det faktum, at procentsatsen per transaktion er markedets laveste, når vi taler denne type terminaler, ved vi, at vores produkter er særligt attraktive for de små og mellemstore virksomheder, som nu nemt og indenfor en overskuelig økonomisk ramme kan tilbyde deres kunder kontaktløs betaling,” siger Anders Fagerlund Nielsen, som er business development manager nordics.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis