Autodesk samler nordisk GIS-distribution

Software-virksomheden Autodesk koncentrerer distributionen af GIS-baserede programmer i Norden hos tyske Man & Machine, der åbner kontor i Danmark. Den tidligere distributør i Danmark fortsætter med andre CAD-produkter fra Autodesk.

Den amerikanske software-leverandør Autodesk samler 1. maj distributionen af selskabets GIS-baserede programmer i Danmark, Sverige og Norge hos tyske Man & Machine.

Den nye distributionsaftale betyder, at svenskejede Betech Data med hovedsæde i Brøndby mister en del af sin distributionsaftale med Autodesk i Danmark. Betech fortsætter imidlertid som distributør af Autodesks øvrige produkter.

Der er distributionen af Autodesks løsninger baseret på geografiske informationssystemer (GIS) som Autodesk Map og Autodesk Mapguide, der samles hos Man & Machine. Det sker ifølge Autodesk for at øge servicen over for forhandlere og kunder.

- Med ændringen samler vi distributionen af GIS-baserede produkter i hele Norden hos én aktør, hvilket giver os de bedste forudsætninger for at investere i de rigtige kundskaber og specialister, siger Hans-Olav Michelsen, der er ansvarlig for Autodesks produkter i Norden.

Kontor i København

Den nye danske distributør af Autodesks GIS-baserede programmer har hovedsæde i München og står for distribution af CAD-relaterede produkter i en række europæiske lande.

- Vi stå i forvejen stærkt i Sverige med kontorer i Stockholm, Linköping og Göteborg, og det er vores plan i løbet af kort tid at etablere et kontor i København, siger Mats Paulsson, der er nyudnævnt administrerende direktør for Man & Machine Norden.

Valget af Man & Machine som enedistributør i Norge, Sverige og Danmark skyldes ifølge Autodesk blandt andet, at den nye distributør i forvejen har et hold af medarbejdere, der arbejder med produkterne.

Efter indgåelsen af den nye distributionsaftale fordobler Man & Machines deres såkaldte GIS-team til i alt otte personer. Ifølge Mats Paulsson bliver der i første omgang en eller to ansatte på det nye kontor i Danmark, men de rette personer er endnu ikke fundet.

- Vi har dog allerede knyttet en række interessante kontakter på forhandlersiden. GIS-baserede infrastrukturløsninger bliver stadig vigtigere, og det er et godt tidspunkt for os at komme ind, fordi Autodesk netop har lanceret nye produkter, siger Mats Paulsson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere