Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tag ny trådløs printer med overalt – dur uden Wi-Fi

Bærbare printere er ikke noget nyt. Men denne nyhed fra Canon kan fungere trådløst, selvom der ikke er adgang til et trådløst netværk.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Trådløs forbindelse til printeren er en sand velsignelse. Men det er stadig en begrænsning, at printeren skal stå, hvor den står.

Det skal den da heller ikke længere – for nu lancerer Canon nemlig nyheden Pixma TR150 i to versioner: med og uden batteri. De to printere har det til fælles, at de er trådløse, de er bærbare, de er kompakte, og de er særdeles brugervenlige. Skriv ud trådløst fra en pc, en laptop eller en smart-enhed.

Står du og mangler en router? Så trykker man på Wireless Connect-knappen, hvorefter Pixma TR150 printer direkte uden en router. Og hvis man ønsker det, kan man skrive ud fra cloud-tjenester som Google Drive og Evernote.

Pixma TR150 kan naturligvis også fungere som kopimaskine. Med funktionen Smartphone Copy kan man tage billeder af dokumenter og sende dem direkte til print.

Overskuelig skærm

Printeren har en – ifølge Canon – knivskarp OLED-skærm på 1,44”, og via den kan brugeren styre printeren og holde øje med blækniveauer og batterilevetid. Printeren understøtter Canon Print app, AirPrint (iOS), Mopria (Android) og Windows 10 Mobile. Og hvis man er kommet af sted uden laptop, pc eller smart-enhed (det kan ske for enhver), kan man trøste sig med, at Pixma TR150 kan rumme op til fem brugerdefinerede skabeloner, således at printeren selvstændigt kan lave de udskrifter,
man har brug for.

Den bærbare printer vejer beskedne 2,1 kilo (uden batteri), og man kan have den i en taske. Litiumbatteriet bliver ladet op på 2 timer og 20 minutter, og det rækker til omkring 330 udskrifter på en opladning.

Du kan få lavet udskrifter i et væld af papirformater og kvaliteter. Printopløsningen er op til 4800 x 1200 dpi, og printeren arbejder med to blækpatroner: sort og farve.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere