Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dansk it-sikkerhedsfirma omdanner alle job til hybride arbejdspladser

I danske LogPoint kan alle medarbejdere nu selv organisere deres arbejdstid og plads. De skal blot holde deres kalender opdateret.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Corona-pandemien raser stadig, og det har fået mange virksomheder til at tænke over og snakke om, hvordan man kan indføre hybride arbejdspladser, som giver medarbejderne mulighed for – med moderne it-teknologi – at arbejde mere hjemmefra. Men hos det danske it-sikkerhedsfirma, LogPoint, der har medarbejdere både i Danmark og udlandet, har man taget konsekvensen og indført hybride arbejdspladser for alle ansatte.

”Selvom nedlukninger har været kilde til frustration, så har de også givet os plads til at reflektere over, hvordan vi egentlig organiserer arbejdet. De fleste virksomheder har under pandemien oplevet, at produktiviteten og balancen mellem arbejde blev bedre, når medarbejderne arbejdede hjemmefra, og det var også tilfældet for LogPoint,” forklarer Jesper Zerlang, CEO hos Logpoint til AOD PRO.

For det danske sikkerhedsfirma var den hybride arbejdsplads ikke kun et spørgsmål om at flytte medarbejderne hjem fra tid til anden, men også et opgør med den traditionelle 9-17-arbejdsfacon, der forventes at passe til alle.

”Vi sætter vores medarbejdere fri under ansvar, fordi vi anerkender, at vores medarbejdere er forskellige og er forskellige steder i livet,” siger Jesper Zerlang.

Logpoint har valgt at flytte fokus fra timer til opgaver, og det har betydet, at deres medarbejdere fremover kan tilrettelægge deres arbejdstid og -plads på en måde, som hjælper dem til at levere et bedre arbejde og samtidig få arbejde og privatliv til at hænge bedre samme.

”Dermed ikke sagt, at vi forventer at folk er online hele tiden. Det bliver tværtimod en helt central opgave for ledelsen at sikre, at medarbejderne ikke overanstrenger sig, hvilket er en reel bekymring i forhold til, hvor ambitiøse vores medarbejdere er,” pointerer Jesper Zerlang.

Krav til kommunikationen

Derfor har LogPoint indfør nogle arbejdsformer der skal være med til at sikre et effektivt samarbejde på en hybrid arbejdsplads.

”Den enkelte medarbejder skal for eksempel sørge for at holde sin kalender opdateret, så omgivelserne kan gennemskue, hvornår og hvorfra medarbejderen arbejder,” forklarer Jesper Zerlang, og fortsætter med at fortælle, at lederne skal holde individuelle møder med deres medarbejdere, for at sikre en fornuftig arbejdsbyrde og -trivsel.

Der er så blevet indført tre principper for, hvordan det hybride arbejde skal foregå hos LogPoint, for at sikre at alle kan arbejde optimalt.

”Det handler overordnet set om tillid, kommunikation mellem medarbejdere samt optimering af det fysiske og psykiske miljø på kontoret. Vi stoler på, at vores medarbejdere kan planlægge og udføre deres arbejde på den mest effektive måde, som også tilgodeser samarbejde og deadlines, og derfor vil vi gerne give dem fleksibiliteten til at gøre det,” siger Jesper Zerlang.

Det stiller samtidig krav til klar kommunikation mellem ledelse og medarbejdere, og derfor indgår de enkelte medarbejdere og ledere aftaler om, hvordan arbejdet tilrettelægges individuelt.

De hybride arbejdspladser betyder dog ikke, at LogPoint ikke gerne ser deres medarbejdere på kontoret, tværtimod. Det skal bare ikke være fordi de skal, men fordi de vil.

”Det stiller krav til os om at stille gode kontor- og it-løsninger til rådighed og fortsætte med at fejre vores sejre,” pointerer Jesper Zerlang.

Gælder for alle

LogPoint har valgt at gå planken helt ud omkring de hybride arbejdspladser. Det betyder, at alle uden undtagelse kan vælge, hvor de vil arbejde fra.

Men Jesper Zerlang forklarer også, at der kan være lokale begrænsninger i, hvor meget medarbejdere kan være hjemme.

”For eksempel kan der være lande, hvor dårlige internetforhold kan begrænse, hvor meget medarbejderne kan arbejde hjemmefra,” siger Jesper Zerlang.

Det har været vigtigt for LogPoint ikke at gøre forskel på medarbejderne.

”Hos os er alle medarbejdere skabt ens, og vi tror ikke på rigide hierarkier,” forklarer Jeper Zerlang og fortsætter:

”For en global virksomhed som LogPoint, som er afhængig af talent fra hele verden, er det i øvrigt en global nødvendighed at indføre fleksibiliteten til at koordinere arbejdet så fleksibelt som muligt.”

Flere ting skal ændres

Processen er langt fra slut hos LogPoint. Det hele startede under corona-pandemien og forløber stadig, men Jesper Zerlang er ikke i tvivl om, at selskabet aldrig kommer tilbage til den traditionelle måde at arbejde på.

Det hybride tiltag har dog betydet flere fysiske ændringer hos LogPoint. Der skal indrettes et mere indbydende kontor, hvor medarbejderne kan arbejde for sig selv, i teams eller med kolleger på distancen.

”Det er vores ambition at skabe et kontor, hvor folk ønsker at være, og derfor er vi i gang med at skabe et miljø med sofaarrangementer, MuteBoxes og agile mødelokaler,” siger Jesper Zerlang.

Udgifterne til etablering af det nye hybride kontor, ser Jesper Zerlang som en investering i fremtiden, der vil give et bedre output og bedre resultater.

Han slutter af med at rose medarbejderne, som har taget rigtig godt imod de hybride muligheder.

”Jeg er virkelig imponeret over, hvor godt de har tage den nye arbejdsform til sig,” siger Jesper Zerlang.

Foto: LogPoint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere