Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Volkswagen klar med sin hidtil vildeste elbil i ID.-serien: Her er ID.5

ID.5 e-SUV-coupé er den nye topmodel i ID.-familien. Den byder på sportsligt design, rækkevidde til langturskørsel og den nyeste generation af software.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

ID.3 og ID.4 er på kort tid blevet blandt de elbiler man ser allermest i gadebilledet. Volkswagen har haft god succes med sin elbilstrategi. Nu udvides ID.-familien med endnu et medlem. Endda den hidtil mest ekstravagante model.

En sporty SUV

ID.5 er en SUV-coupé, som præges af den karakteristiske lysstribe på fronten (ekstraudstyr) og lygtebånd på bagenden. En speciel frontkofanger, lakerede dørpaneler og ny taglinje adskiller dog den nye e-SUV-coupé fra ID.4.

ID.5 fås også i en GTX-version med mere dynamisk fremtoning, større luftindtag og standardmonterede IQ.Light-LED-Matrix-forlygter med intelligent fjernlys og 3D-LED-baglygter.

Til trods for den coupéagtige formgivning har ID.5 kun 12 mm mindre lofthøjde ved bagsædet end Volkswagen ID.4. Den lange akselafstand på 2766 mm giver de samme pladsforhold i kabinen, som du normalt har i en væsentligt større SUV, og du går heller ikke på kompromis med størrelsen af bagagerummet, der er på 549 liter. Interiøret er sportsligt og topsportssæderne, der fås som ekstraudstyr, er kendetegnet ved perforerede ID.-logoer i ryglænenes øverste område og giver interiøret ekstra sportsappeal.

Nyeste generation af software

Det digitale cockpit bygger på et enkelt betjeningskoncept. Førerdisplayet på 5,3” og infotainmentsystemet med 12” touchskærm har høj opløsning og klare visninger, og som ekstraudstyr tilbydes augmented-reality-head-up-display, der projicerer informationer op på frontruden i førerens synsfelt. ID.5 kommer med den nye ID.Software 3.0, der blandt meget andet forbedrer den naturlige stemmebetjening (”Hej ID.”). Den er nu indlærende og giver mulighed for onlineadgang til informationer fra clouden. We Connect-tjenester giver føreren onlinetrafikinformationer i realtime, onlinekortopdateringer, informationer om ladestationer, netradio og meget mere.

Cockpit i ID.5 GTX.

Assistentsystemer som Travel Assist med kollektive data giver mulighed for en mere afslappet køreoplevelse, da systemet tilpasser kørslen efter trafikforholdene længere fremme på ruten. Den nye Park Assist Plus (ekstraudstyr) med memoryfunktion kan overtage styringen og udføre parkeringsmanøvrer, hvis bilens fører ønsker det.

Interiør i ID.5 GTX.

Med Car2X-kommunikationen hentes data fra kompatible biler og signaler fra infrastrukturen i en omkreds på op til 800 m, så man advares mod farlige steder, ulykker og stillestående trafik. ID. Light i cockpittet understøtter advarslerne visuelt.

Solidt batteri

ID.5 er, som alle ID.-modeller, baseret på den modulopbyggede elbilsplatform (MEB) fra Volkswagen. Den 4599 mm lange e-SUV-coupé fås med tre forskellige motorvarianter. ID.5 Pro (175 hk) og Pro Performance (204 hk) er udstyret med en elmotor på bagakslen, hvor ID.5 GTX (systemydelse: 299 hk) har en 109 hk elmotor på forakslen og en 204 hk på bagakslen og kører med Dualmotor-All-Wheel-Drive. Bilens køredynamikmanager sammenkobler styresystemerne til drivlinje og undervogn og regulerer affjedringskarakteristikken, hvis ID.5 er udstyret med den adaptive elektronisk styrede DCC-undervogn (ekstraudstyr).

Alle ID.5-varianter har et 77 kWh batteri, der giver rækkevidde på op til 520 km i ID.5 og 480 km i ID.5 GTX (WLTP). De lave luftmodstandsværdier på 0,26 og 0,27 (ID.5 GTX) gavner effektiviteten og rækkevidden. Og begge dele forbedres yderligere af den integrerede spoiler i den aerodynamisk formede bagklap, som åbner langt op. For at opnå en optimal luftstrømning omkring bilen åbner de elektriske køleluftjalousier i bilens front først, når det er nødvendigt.

ID.5/ID.5 GTX har en ladeeffekt på 135 kW. Med en hurtigoplader kan den ”tanke” strøm til de næste 390 km eller 320 km (GTX) på 30 minutter.

Volkswagen ID.5 kommer på markedet i 2022. Hvad priserne bliver er endnu ikke offentliggjort.

https://www.altomdata.dk/polestar-2-test-staerk-tesla-rival-med-google-ombord/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere