Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu foreslår Google grønne ruter, rejser og shopping i Maps

Vælge den mest miljøvenlige tur, det grønneste fly eller det Co2-venlige hotel. Den nye opdatering i Maps har ifølge Google en klimaeffekt, der svarer til op mod 200.000 færre biler på vejene. Samtidig lanceres en ny søgeoplevelse for klimaforandringer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nu bliver det nemmere at træffe grønne valg, når man søger information, finder vej eller planlægger en kommende rejse. Google løfter i dag sløret for en lang række opdateringer, der giver brugerne overblik over klimaeffekten af deres valg og opmuntrer dem til at vælge det bæredygtige alternativ i dagligdagen.

Brugere af korttjenesten Maps vil fremover få foreslået den mest klimavenlige rute, når de beder om rutevejledning. Ruten bliver desuden automatisk foretrukket, hvis den vurderes at være lige så hurtig som den hurtigste rute. Ifølge Det Internationale Energiagentur står biltrafik for 75% af verdens udledninger på transportområdet. Den nye funktion, som ruller ud i USA nu og i Europa i 2022, vil ifølge Googles fremskrivning spare én million ton kulstofemissioner om året – eller hvad der svarer til at fjerne 200.000 biler fra vejnettet.

“De nye funktioner skal opmuntre de milliarder af mennesker, som hver dag bruger Googles tjenester, til at vælge de bæredygtige alternativer. Hverdagens bittesmå valg – såsom valget af rutevejledning – kan have en stor effekt, når en tilstrækkelig stor gruppe af mennesker træffer dem,” siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google i Danmark.

Rejs mere klimavenligt

Klimatiltagene omfatter foruden Maps blandt andet også søgemaskinen. I løbet af oktober bliver brugere mødt af et nyt design, når de søger efter begreber beslægtet med “klimaforandringer”. Her bliver der i større grad vist information fra anerkendte kilder som FN samt forklaringer af effekten af klimaforandringer, og hvad man kan gøre for at leve mere bæredygtigt.

I rejsetjenesten Travel kan brugerne se, hvor store kulstofemissioner der er forbundet med en specifik flyrejse. Hver flyrute får et mærkat, som indikerer størrelsen på flyrejsens klimaaftryk. Samtidig kan man for hvert hotel under Travel læse om deres forsøg på at reducere affaldsmængder, energi- og vandforbrug.

“Lanceringen er et naturligt skridt for Google i den fælles klimakamp, som vi alle befinder os i. Vi har været CO2-neutrale siden 2007, og vi matcher hele vores elforbrug med vedvarende energi. Men når vi er i kontakt med så mange brugere hver dag, har vi også et ansvar for at give dem muligheden for at kunne træffe de grønneste valg,” siger Jesper Vangkilde.

Fakta: De nye initiativer


  • Grønne ruter i Maps: Fra næste år får brugere i Danmark foreslået den mest klimavenlige rute i Google Maps. Ruten vælges som standard, hvis den er lige så hurtig som den hurtigste rute.

  • Bliv klogere på klimaforandringer: Søgninger på søgeord, der relaterer sig til klimaforandringer, fører til resultatsider, hvor brugerne kan læse om klimaforandringer fra anerkendte kilder og få tips til at leve bæredygtigt.

  • Rejs bæredygtigt: Flyrejser under Travel får tydelige mærkater, der viser, hvilke flyrejser der er mest eller mindst klimabelastende.

  • Bo grønt på rejsen: Under travel kan brugere læse, hvordan de enkelte hoteller arbejder med reduktion af affaldsmængder og vandforbrug og optimering af, energieffektivitet.

  • Gransk dine shoppingvaner: Fremover får du forslag til at købe bæredygtige produkter, når du søger efter nye - og normalt klimabelastende - produkter som opvaskemaskine, brændeovn og vandvarmer.

  • Investér grønt: I Google Finance har over 10.000 virksomheder nu fået en en klimascore med hjælp fra Climate Disclosure Project.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere