Knaphed bremser danske Wimax-planer

Danske teleselskabers vilde efterspørgsel efter den trådløse bredbåndsteknologi Wimax har fået IT- og Telestyrelsen til at afslå alle de Wimax-ansøgninger, der er blevet udsat siden sidste år. Der er nemlig knaphed på de frekvenser, som blandt andet TDC allerede har sikret sig.

IT- og Telestyrelsen har valgt at afslå en række ansøgninger fra de teleselskaber og internetudbydere, der har forsøgt at sikre sig en licens til at etablere trådløst bredbånd i Danmark baseret på Wimax-standarden.

Årsagen er ganske simpelt, at efterspørgslen er så stor, at der ikke er frekvenser nok at dele ud af.

En stigning i efterspørgslen efter Wimax-frekvenser fik i januar IT- og Telestyrelsen til at sætte uddelingen af licenser i frekvensområdet 3140-4200 MHz på hold.

Dropper først-til-mølle

Hidtil blev licenserne uddelt efter først-til-mølle-princippet, men det har en høring i branchen nu sat en stopper for.

- Indtil videre har vi valgt at sige, at der er frekvensknaphed, og dermed vil vi indikere til brugerne og branchen, at der skal ske noget andet. Det bliver ikke først-til-mølle-tilladelser, siger Robert Lindgaard fra IT- og Telestyrelsen.

Ifølge ham er der tale om seks til syv ansøgninger, som styrelsen nu har afvist.

Indtil videre er det ganske åbent, hvordan de tilbageværende frekvenser skal uddeles. Ved knaphed er det dog sandsynligt, at der bliver tale om et udbud eller en auktion.

- Vi håber inden for måske ganske få uger at kunne lave en indstilling til vores departement, og så skal den tages derfra. Der er nok ikke tvivl om, at der vil gå nogle måneder, før frekvenserne kommer i spil igen, fortæller Robert Lindgaard.

Varmt emne for tiden

Wimax-standarden er et meget varmt emne i telebranchen, fordi den ses som et reelt alternativ til ADSL-forbindelse.

Wimax bygger på IEEE 802.16a-protokollen og rækker op til 48 kilometer. Båndbredden kan nå op på 70 megabit i sekundet.

Danske Telecom og Sonofon har i dag landsdækkende licenser til 3,5 GHz-området, som er interessant, fordi det tillader Wimax, hvor der ikke behøver være frit udsyn mellem sender og modtager

TDC nåede at sikre sig en næsten landsdækkende licens med visse betingelser lige inden licens-stoppet, men har ikke umiddelbart tænkt sig at gøre brug af den.

Også den amerikanske telemilliardær Craig McCaw har en licens i København gennem sit selskab Clearwire.

Endelig har Danske Telecom og Servicepartner Sjælland også lokale licenser.

Med disse uddelte licenser er der i dag plads til omkring to mindre landsdækkende licenser mere til 3,5 GHz-området.

Ifølge Robert Lindgaard er det principielt muligt at tilbagekalde licenser, hvad enten de er uddelt efter udbud, auktion eller blot først-til-mølle-princippet. En sådan beslutning skal dog tages af det politiske liv og ikke af IT- og Telestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere