Danmarks nationale strategi for kunstig intelligens er håbløs

Af Henrik Malmgreen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I foråret lancerede den forrige regering med brask og bram ”National Strategi for Kunstig Intelligens”. Det skete til Digitalt Topmøde i DR Byen, hvor ikke mindre end syv ministre med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen slog på tromme for en række tårnhøje mål for digitaliseringen af såvel den offentlige som den private sektor.

På Alt om DATA er vi godt klar over, at der hen over sommeren har været afholdt folketingsvalg, og at den ministerielle besætning ser ganske anderledes ud. Vi ved også godt, at der først blev taget hul på det nye folketingsår i starten af oktober. Men vi undrer os alligevel over, at der siden det digitale topmøde i marts stort set har været radiotavshed om den nationale strategi.

I slutningen af september afviklede Atea deres årlige EXPO-arrangement, og et af de seminarer, man kunne lytte til i hovedsædet i Ballerup, satte netop fokus på kunstig intelligens. Det skete i forbindelse med et temaspor, hvor den kinesiske teknologirevolution var i fokus, og her kom blandt andre Kina-eksperten Christina Boutrup samt forfatteren Thomas Terney med deres bud på, hvorledes den globale scene for kunstig intelligens kommer til at se ud.

Lad det være sagt med det samme. Set med de globale briller på havde ingen af dem noget godt at sige om den danske strategiplan. De var begge rørende enige om, at den er uambitiøs, at der er sat for få midler af til at realisere den, og at den mest er at betragte som spil for galleriet.

Kun fordi EU siger, vi skal

Alt om DATA foreholdt panelet det faktum, at vi ikke har hørt meget til den nationale strategi for kunstig intelligens siden lanceringen og spurgte direkte, om den stille og roligt er ved at afgå ved døden igen efter regeringsskiftet. Til det sagde Thomas Terney, at det er den ingenlunde, men føjede lettere sarkastisk til, at det ene og alene skyldes det faktum, at alle EU-lande skal have en. Så da den tidligere regering kom med den begejstrede udmelding om, at det er vigtigt, at Danmark har en sådan strategi, glemte man altså helt at fortælle, at det skyldes en beslutning om, at alle EU-lande skal være med på vognen.

”Så det var den del af pressemeddelelsen, der ikke blev skrevet. Dertil vil jeg gerne føje til, at Danmarks digitale investeringsfond afsætter 410 mio. kroner over de næste fire år, mens Singapore over de næste 16 måneder investerer 2,4 mia. kroner. Det er interessant set i lyset af, at der bor nogenlunde lige mange mennesker i de to lande. Desuden skal det påpeges, at den danske investering gælder den generelle digitalisering, mens investeringen i Singapore specifikt er rettet mod kunstig intelligens”, sagde Thomas Terney videre og føjede desuden til, at han mest af alt betragter ”National Strategi for Kunstig Intelligens” som en skåltale for et politisk alibi.

Politikerne forstår det ikke

Kigger vi mod vore egne breddegrader, har Sverige valgt at investere årligt, hvad der svarer til den danske investeringsramme over de kommende otte år, så også regionalt halter Danmark tilsyneladende langt bagefter. Dertil kommer endnu et væsentligt kritikpunkt fra Thomas Terney – nemlig, at politikerne ganske enkelt ikke forstår, hvad der sker omkring dem.

Det argument bakkede Christina Boutrup ham op i, idet hun var rørende enig i betragtningen om den manglende politiske forståelse. Som endnu et eksempel nævnede Thomas Terny Estland, der med langt færre indbyggere er langt længere fremme med hensyn til digitalisering og kunstig intelligens.

”Danmark praler ofte af, at vi er et af verdens mest digitaliserede samfund, men vi er ved at lulle os i søvn, og vi er meget langt fra den sande erkendelse af vores vidensniveau. Jeg vil medgive, at der er en øget politisk bevidsthed, men vi skal meget højere op i gear samtidig med, at vi er nødt til at være langt mere fokuseret på, hvad det egentlig er, vi vil opnå med kunstig intelligens i stedet for at flagre frem og tilbage. Desuden mangler vi en klar definition af, hvad kunstig intelligens egentlig er. Det er grotesk, at vi stort set alle sammen ved, hvordan et atom fungerer, for det har vi lært i folkeskolen. Til gengæld er der stort set ikke nogen, der ved, hvordan kunstig intelligens fungerer. Og det sidste er nok mere vigtigt i dag”, sagde Thomas Terny.

Brug for en klar definition

For hvad er kunstig intelligens egentlig? Definitionerne og ikke mindst fortolkningerne er mangfoldige, men i den officielle definition, som den er formuleret af OECD og EU-Kommissionen, står der: ”Kunstig intelligens er systemer baseret på algoritmer – det vil sige matematiske formler – der ved at analysere og finde mønstre i data kan identificere den mest hensigtsmæssige løsning. Langt de fleste systemer varetager specifikke opgaver på afgrænsede områder, f.eks. til kontrol, forudsigelse og vejledning. Teknologien kan udformes til at tilpasse sin adfærd ved at observere, hvordan omgivelserne påvirkes af tidligere handlinger”.

Samtidig understreges det, at det banebrydende i teknologien er, at kunstig intelligens f.eks. gør computere i stand til at lære helt uden menneskelig involvering. Ifølge Thomas Terney er en af årsagerne til, at det er så svært med kunstig intelligens, at vi grundlæggende har svært ved at definere, hvad intelligens som sådan egentlig er.

Det er dog ikke kun manglende forståelse af begreber som machine learning og deep learning, der virker som en bremseklods. Det samme kan være tilfældet med den europæiske GDPR-forordning. En sådan har man f.eks. ikke i Kina, hvilket betyder, at når staten siger, nu gør vi sådan, ja så gør man sådan.

Vi er nødt til at lære af Kina

Hvis man sammenligner USA med Kina, vil man ifølge Thomas Terney se, at graden af forskning blandt teknologivirksomhederne er høj. På det område er Kina dog ved at være på højde med Vesten, men den store forskel er, at i Kina er det staten og den offentlige sektor, der driver forskningen samtidig med, at man også her eksekverer og skalerer i stor stil. Således nævnte Christina Boutrup eksempler på teknologi, blandt andet til landbrugssektoren, som er udviklet i Danmark, men ikke anvendes her.

Det bliver den til gengæld i Kina, hvor den er skaleret massivt op. Hun nævnte ligeledes sundhedssektoren som eksempel på, at Kina ikke længere blot er et land, der efterligner andre, men også selv formår at gå i front.

Forfatter og foredragsholder Thomas Terney var på scenen sammen med journalist og Kina-ekspert Christina Boutrup på Atea EXPO. Her ses panelet sammen med moderator Gordon Kristensen (tv.)
under diskussionen om Danmarks rolle på den internationale scene for kunstig intelligens.

”Det kan godt være, vi i Europa er gode til at overveje de etiske regelsæt for brugen af kunstig intelligens, men vi er ikke ret gode til at anvende den, så på verdensplan er vi langt efter de førende”, sagde Thomas Terney – blandt andet med henvisning til GDPR-debatten.

Christina Boutrup føjede til, at Kina på et tidspunkt måske nok er nødt til at slå en kende koldt vand i blodet – for ellers kan mennesket simpelthen ikke følge med – men begge paneldeltagere var også rørende enige om, at vi i Europa mangler en værdipolitisk diskussion, om hvad vi vil med vores samfund og i relation til Kina i langt højere grad skal kigge på de positive aspekter af kunstig intelligens i stedet for blot at fokusere på Kina som overvågningssamfund.