Hvor skadelig er 5G og mobilstråling?

Af Palle Vibe, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du er omgivet af stråling. Ikke kun fra menneskeskabt elektronik, men også fra de elektromagnetiske felter, der findes overalt i naturen. Kortbølgede mikrostråler af samme type, som opvarmer madvarerne i din mikroovn, bølger op omkring dig fra Jordens magnetfelt og svirrer ned fra verdensrummet i form af kosmiske stråler.

Solens UV-stråling og røntgenstråler giver også deres bidrag. Og hvor sundt er så lige alt det? Alle ved, at overdrevet solbadning kan give hudkræft, og røntgenstråler skal du heller ikke få for mange af. Til gengæld kan du være rimelig rolig ellers. Eksperterne er ganske overbeviste om, at risikoen for at få kræft af omgivelsernes naturlige stråling gennem et langt almindeligt liv er meget lille set i forhold til, hvor farligt det overhovedet er at leve.

Men hvad så med de menneskeskabte stråler? Er det farligt at befinde sig tæt på eller bare i nærheden af trådløse strålingskilder som Wi-Fi, tv-master og ikke mindst mobiltelefoner? Kan mobilsamtaler riste din hjerne, og kan trådløse transmissioner skade dit helbred? Ja, her er eksperterne mere uenige. Der har været foretaget mange undersøgelser og fremsat mange vurderinger fra specialisthold, men det kniber med helt overbevisende dokumentation og entydige konklusioner.

Så for at være på den sikre side har den internationale strålingsbeskyttelseskommission ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection) fastsat grænseværdier, som alt trådløst transmissionsudstyr inkl. mobiltelefoner, Wi-Fi, tv og radio skal holde sig under.

Men nu er der på det seneste opstået bekymring for, om disse grænseværdier ikke ligger for langt over grænsen alligevel, og om grænsen ikke i virkeligheden skulle sænkes et pænt stykke?

Kan din mobil være kræftårsag?

I første omgang gælder tvivlen den trådløse enhed, du formentlig bruger mest, og som samtidig er tættest på dit hoved under brug – nemlig din mobiltelefon. Og mistanken fik ikke mindst næring, da den internationale kræftforskningsinstitution JARC (Joint Action on Rare Cancers) tilbage i 2011 nøje gennemgik al videnskabelig litteratur om mobiltelefoner og eventuel sammenhæng med kræft.

Her fandt de to studier data (bl.a. den store internationale såkaldte Interphone-undersøgelse), som pegede på mulig sammenhæng mellem kræft i hjernen og hyppig brug af mobiltelefon. De to undersøgelser gav, efter JARCs fortolkning, grundlag for at medtage mobiltelefoner blandt organisationens opdeling af mulige kilder til kræft i kategorier:

Kategori 1: God dokumentation for, at der er sammenhæng mellem bestemte strålingstyper og kræft. Bl.a. UV-stråling fra solen og solarier har fået tildelt kategorien 1.

Kategori 2A: Nogen, men ikke en absolut dokumentation for sandsynlig sammenhæng mellem visse andre bestemte strålingstyper og kræft.

Kategori 2B: Mistanke, men ikke nogen egentlig dokumentation for sandsynlig sammenhæng mellem bestemte strålingstyper og kræft. Lavfrekvente og højfrekvente elektromagnetiske felter og radiobølger er ikategori 2B. Også stråling fra mobiltelefoner, vurderer JARC, falder i denne kategori, men kategorien huser også 250 andre mulige risikokilder som kaffe og pesticider.

Kategori 3: Mulig, men ingen påviselig risiko. Bl.a. lavfrekvente elektriske felter, statiske elektriske felter og statiske magnetiske felter er placeret i denne kategori.

Kategori 4: Ingen påvisning af nogen risiko overhovedet.
Eller mere enkelt udtrykt: 1) Kræftfremkaldende 2A) Formentlig kræftfremkaldende 2B) Muligvis kræftfremkaldende 3) Ikke-klassificerbar som kræftfremkaldende og 4)

Formentlig ikke kræftfremkaldende. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at kategoriseringen alene udtrykker en mulig sammenhæng og intet siger noget om styrken af en eventuel sammenhæng. Men da det altid er bedre at forebygge end helbrede tog verdenssundhedsorganisationen WHO, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse initiativ til at tilråde visse forholdsregler ved mobilbrug efter det såkaldte forsigtighedsprincip:

• Brug headset
• Undgå unødvendige og længerevarende mobilsamtaler
• Anvend tekstbeskeder (sms),
hvis det er muligt

Og det blev selvsagt af frygtsomme forbrugere og en sensationslysten nyhedspresse læst og udlagt som om, at nu var det videnskabeligt bevist, at mobilsnak medførte kræft og hjernesvulster. Siden er der dog blevet forsket meget mere på området, og konklusionen i dag er, at ingen undersøgelser samlet set giver grobund for at sige, at der er nogen entydig og påviselig sammenhæng mellem brug af mobiltelefon og risikoen for at få kræft.

Den amerikanske specialist i sygdomsudbredelse og medstifter af Environmental Health Trust peger på en påvist forbindelse mellem brug af mobiltelefon og øget hjerneaktivitet, men forskningen ved endnu ikke, om det har nogen som helst betydning i kræftsammenhæng.

Blandt andet har overlæge på Rigshospitalet og professor i senfølger af kræft Christoffer Johansen stået i spidsen for en omfattende undersøgelse for Kræftens Bekæmpelse i 2007. Ifølge professor Johansen er det dog generelt vanskeligt at foretage helt uangribelige undersøgelser af sammenhængen mellem brugen af mobiltelefoner og kræft, eftersom stort set alle i dag har og bruger mobiltelefon, hvorfor det er svært at samle en mobilfri kontrolgruppe til sammenligning.

Den danske undersøgelse er derfor gennemført ved at sammenholde flere end 420.000 danske mobilabonnenter optegnet i danske mobiloperatørers kunderegistre med CPR-registeret (for alder og køn) samt cancerregisteret for på den måde at se, om der er en synlig sammenhæng mellem ejerskab af en mobiltelefon og risiko for kræft.

Denne tilgang belyser naturligvis ikke specifikt, om hvor meget abonnenterne bruger deres mobil. Men alligevel konkluderer undersøgelsen, at der ikke kan konstateres nogen klar sammenhæng mellem brug af mobiltelefon og kræft i hjernen hos voksne.

Professor Christoffer Johansen sætter yderligere tingene i perspektiv ved at pege på, at hvis der var en reel risiko, ville vi i de nordiske cancerregistre (Nordcan), som i øvrigt er blandt de ældste og mest komplette i verden med data helt tilbage til 1943, tydeligt kunne se en klar stigning af de mistænkte diagnoser som kræft i ører og hjerne.

Hvis der med andre ord virkelig var et alvorligt helbredsproblem, ville den medicinske verden råbe op uden tøven, og der er ikke blevet konstateret nogen helbredseffekter siden implementeringen af mobiltelefonteknologien.

Det er dog muligt at påvise en stigning i kræfttilfælde hos ældre mennesker, men for det første er ældre mennesker generelt ikke de mest aktive mobilforbrugere, og for det andet opdager moderne diagnosemetoder- og udstyr generelt flere kræfttilfælde end tidligere. Og selv om der er konstateret en stigning i nogle typer af kræft, er der samtidig sket et fald i andre, og samlet set er der ingen stigning sket.

Andre forskere har undersøgt, om børn og teenagere er i særlig risiko, fordi helt unge menneskers kranium er tyndere og beskytter derfor ikke lige så godt mod stråling som fuldt voksnes tykkere kranier. En undersøgelse fra 1996 viser, at mobilstråling trænger meget dybere ind i hjernen hos børn i forhold til voksne, mens en undersøgelse fra 2006 eksempelvis viser, at børn absorberer 60 % mere mobilstråling end voksne.

Den svenske læge og forsker professor Lennert Hardell har forsket indgående i navnlig unges forbrug af mobiltelefoni sammenlignet med risiko fra kræft i hjernen. Men hans undersøgelser har mødt udbredt kritik.

Men et forskningssamarbejde mellem de nordiske lande og Schweiz, som analyserede unges brug af mobiltelefoner og blev offentliggjort i 2011, har ikke påvist, at der er en øget risiko for kræft i hjernen knyttet til forbruget af mobiltelefoner hos børn og unge.

Undersøgelsen kaldet CEFALO blev udført under ledelse af den schweiziske professor Martin Röösli fra Swiss Tropical and Public Health Institute i Basel og omfattede 352 børn og unge med hjernetumorer, som blev dybdeinterviewet om deres brug af mobiltelefon sammenlignet med 646 tilfældigt valgte personer, der havde samme alder, køn og hjemstavn.

Det har dog ikke været undersøgt, om intensiv mobilbrug kan føre til andre former for sygdomme som for eksempel Alzheimers, migræner eller demens mv.

Amerikansk kritik af den danske forskning

Den danske undersøgelse blev imidlertid delvis finansieret af bl.a. TDC og Sonofon, og det har navnligt i USA fået kritikere til at udnævne undersøgelsen som skoleeksempel på, hvordan teleindustrien forsøger at frikende sig selv ved at finansiere forskningsprojekter, hvor konklusionen er sikret på forhånd.

En særlig højtråbende kritiker har været den amerikanske forsker og læge George Carlo fra Science and Public Health Policy Institute i
Washington D.C. Han medgiver, at godt nok skal sådanne undersøgelser omfatte flere hundredetusinde testpersoner, hvis de skal have nogen værdi, og det er så dyrt, at kun store aktører som eksempelvis førende navne fra teleindustrien har råd til at finansiere så store forskningsprojekter. Men faren er jo så bare, at deres konklusioner kan være misvisende.

Men professor Christoffer Johansen, der jo har udført undersøgelsen for Kræftens Bekæmpelse, tilbageviser denne kritik og anfører, at George Carlo i en årrække selv var betalt af den amerikanske mobiltelefonindustri med det formål at påvirke forskningsresultater inden for denne teknologi, hvorunder han bl.a. iværksatte en række industri-sponsorerede undersøgelser.

Også den svenske professor Lennart Hardell fra Klinik for Onkologi ved Örebro Universitetshospital var ude med riven. Den danske undersøgelse er efter hans opfattelse fordrejet og ikke valid. Hardell udspurgte mellem 1997 og 2003 en lang række mennesker med diagnosticeret hjernekræft (optegnet i det svenske cancerregister) om deres mobilvaner.

Konklusionen var, at unge som begynder at bruge mobiltelefon før 20-årsalderen, har fem gange øget risiko for senere at blive diagnosticeret med hjernekræft. Lennart Hardells egne videnskabelige metoder og strålingsstudier kritiseres imidlertid af andre forskere for at være usikre, fyldt med fejlkilder og vanskelige at eftervise. Derfor har bl.a. det svenske Strålskyddsinstituttet underkendt flere af hans konklusioner.

Ny app holder styr på dit mobilforbrug

Har du tjek på dit eget mobilforbrug? Måske bruger du rent faktisk mere tid i selskab med din tændte mobiltelefon ved at læse mails, tjekke Facebook og se nyheder, end du tror? Den nye app Action-dash (Android) hjælper dig med at bevare overblikket. Via appen får du at vide, hvor længe og hvornår din mobiltelefons skærm har været tændt, og du kan både se, hvilke dage og på hvilke tider af dagen, du har brugt din trådløse ven mest.

Ydermere kan du se, hvilke apps du bruger mest tid på, og hvilke der forstyrrer dig med flest notifikationer. Google har en lignende app til Android, der hedder Digital Wellbeing. På iOS kan du se dit brug under ”Skærmtid”.

Undersøgelsen, der gik rotter i

Men desværre har en storstilet amerikansk undersøgelse nu tændt op under diskussio-nen igen. I efteråret 2018 offentliggjorde U.S. National Toxicology Program (NTP), der er en del af the U.S. National Institute of Environmental Health Sciences, en undersøgelse af elektromagnetiske strålers indvirkning på mus og rotter. Undersøgelsen havde da været ti år undervejs og kostet op mod 30 mio. dollar.

Desuden var den blevet peer-reviewed dvs. gennemgået og forhåndsvurderet af mere end 30 uvildige topforskere. I undersøgelsen blev grupper af rotter og mus gennem to år bestrålet med en kraftig elektromagnetisk stråling af samme type, som kendes fra 2G- og 3G-mobiltelefoner af både CDMA- og GSM-typen. Fem grupper af 56 rotter blev udsat for forskellige strålingsmængder på mellem én og fire gange ICNIRP’s grænseværdier fra dyrene var små, hårløse fostre, til de nærmede sig en naturlig død af alderdom.

En kontrolgruppe blev holdt strålingsfri, så forskerne kunne sammenholde resultaterne. Konklusionen var, at strålepåvirkningen gav hanrotter kræft i hjernen, og de bestrålede hunrotter fødte mindre fostre, der dog med tiden voksede sig lige så store som de ikke-bestrålede. Der blev også udført forsøg på mus, men de reagerede ikke så kraftigt på strålingsdoserne.

Da rapporten udkom, blev den dog mødt af skepsis fra både ICNIRP og FDA (Food and Drug Administration), der er USA’s fødevare- og lægemiddelstyrelse. Blandt andet påpegede direktøren for FDA’s afdeling for elektroniske apparater og radiologisk sikkerhed Jeffrey Shuren, at denne type dyrestudier slet ikke er designet til at teste en eventuel helbredsrisiko for mennesker, og resultaterne kan på ingen måde direkte overføres til mennesker.

For selv i de mest bestrålede områder bliver vi kun udsat for en brøkdel af grænseværdien, der i øvrigt svinger afhængigt af frekvensen. Og dyrene i undersøgelsen blev bestrålet på hele kroppen i længere tid med strålingsdoser, der langt overgik, hvad mennesker nogensinde modtager, selv når du taler med din mobil tæt op til et lille afgrænset område som øret. Desuden er der betydeligt kortere ind til eksempelvis en rottes hjerne end et menneskes, hvorfor vores hjerner naturligvis modtager tilsvarende mindre stråleeffekt.

Debatten faldt dermed lidt til ro, men har senest fået tilført ny energi så at sige, da forrige regering lancerede en plan for udrulningen af det nye hurtigere 5G-netværk, der allerede fra næste år skal sikre bedre mobildækning og mobilt internet med større kapacitet og lavere latenstid.

5G benytter højere frekvenser i forhold til både 2G og 3G og 4G, der typisk kører 300 MHz-3 GHz, hvor 5G nærmest først begynder ved 3 GHz, og kritikerne frygter, at 5G med sine højere frekvenser, der kræver flere sendepunkter, vil betyde endnu mere og endnu kraftigere elektromagnetisk bestråling. Og frygten går naturligvis på, om dette kan komme til at påvirke folkesundheden negativt.

5G og stigning i tilfælde af hjernekræft

Foreløbig vil det kommende 5G-netværk i hvert fald i første omgang nok holde sig under 6 GHz. Dog kan de retningsbestemte antenner, der gerne bruges ved højere frekvenser, sende med meget stor effekt i én retning og dermed afsætte mere energi på en mindre overflade (som eksempelvis et menneskeøre).

Derfor har bl.a. Klaus Buchner, der ud over at være tysk europaparlamentariker og fysikprofessor ved universitetet i München, sammen med 180 andre forskere skrevet under på en henstilling til de europæiske landes ansvarlige politikere om at undersøge de mulige helbredsrisici ved 5G til bunds, inden denne nye netværkstype rulles ud.

Trådløse netværk (Wi-Fi) i hjemmet og på arbejdspladser giver ikke en øget risiko for at udvikle kræft.

Klaus Buchner m.fl. henviser bl.a. til, at sundhedsmyndighederne i både Holland, England og Danmark i perioden fra 1995 til 2015 har set en stigning i tilfælde af Gliobastoma multiforme, der er en særligt aggressiv form for hjernekræft, der udgør 80 % af alle ondartede svulster.

Den amerikanske professor i epidemiologi (sygdomsudbredelse) Devra Davis, der også er medstifter af forskningsorganisationen
Environmental Health Trust har i flere artikler og interviews henvist til diverse studier som bl.a. den notoriske Interphone-undersøgelse, der nævner, at ”storforbrug” af mobiltelefoni (dvs. 30 min. om dagen over en 10-årig periode) kan medføre en fordobling af risikoen for at blive diagnosticeret med svulster af denne særligt kritiske kræftform.

Hun peger også på en undersøgelse udført af National Institutes of Health fra 2011 og offentliggjort i Journal of the American Medical Association. Ifølge dette studie synes stråling fra mobiltelefoner at fremme hjerneaktivitet i de områder, der er nærmest strålingskilden. Forskerne hjernescannede 47 raske personer under mobilbrug og målte hjernens optag af glukose, der er et mål i hjerneaktivitet.

Resultatet var, at 50 minutters mobilbrug medførte en stigning i hjerneaktivitet på 7 % i de områder af hjernen, som mobilantennen var tættest på. Er det så forbundet med nogen helbredsrisiko? Forskerne understreger, at det har sagkundskaben simpelt hen ingen viden om på nuværende tidspunkt.

Når Devra Davis derfor alligevel tager undersøgelsen til indtægt for at antyde en sammenhæng mellem mobiltelefoni og hjernekræft betragtes hun af mange som blot et selvbestaltet talerør for sine egne fordomme.

Hvad så med tv- og radiosende-master, mobilmaster og trådløse Wi-Fi-netværk?

Der er foretaget flere undersøgelser af kræft-risikoen ved den type elektromagnetiske felter, som optræder i transmissionsmaster og trådløse netværk. Bl.a. har både EU og WHO nedsat ekspertpaneler inden for medicin, biologi og fysik, der har gennemgået litteraturen på området, og de har på nuværende tidspunkt ikke fundet indikationer på, at stråling fra mobilmaster (inden for de etablerede grænseværdier) er forbundet med kræftrisiko hos mennesker.

Der er heller ikke fundet en øget risiko for at udvikle kræft, fordi man bor tæt på mobilmaster, tv- og radiosendemaster, eller fordi man udsættes for trådløse Wi-Fi-netværk i boligen eller på arbejde. Desuden gælder det jo, at jo længe-re du befinder dig fra disse kilder, jo lavere er påvirkningen.

På bundlinjen står, at der ikke eksisterer nogen klar eller entydig dokumentation for, at mobiltelefoner skulle være årsag til kræft. Men alle eksperter erkender samtidig, at der er brug for mere forskning på området, og herhjemme følger bl.a. Kræftens Bekæmpelse forskningen tæt. Indtil videre må vi derfor blot konstatere, at der indebærer en vis risiko overhovedet at leve. De fleste klarer det ikke.