Aftale om EU-domæner endelig på plads

EU og amerikanske ICANN er endelig blevet enige om en aftale, der sikrer oprettelsen af topdomænet .eu. Aftalen betyder, at europæiske virksomheder til efteråret vil kunne lægge billet ind på at få deres varemærker registreret som domænenavne, inden løbet gives frit i starten af 2006.

En aftale mellem den amerikansk-kontrollerede organisation ICANN og den europæiske Eurid er nu kommet på plads.

Det betyder, at europæiske virksomheder efter flere års forsinkelse til efteråret vil kunne lægge billet ind på domænenavne under det nye .eu-topdomæne.

ICANN, som udstikker de internationale regler for domænenavne på internettet, har efter års tovtrækkeri indgået en aftale med belgiske Eurid, som er udpeget af Europakommissionen til at administrere eu-domænerne.

Kommissionen besluttede allerede i 2002, at det nye topdomæne kunne fungere som en europæisk pendant til det amerikanske .com.

Udskudt igen og igen

Den konkrete aftale, der skulle indgås med ICANN, før topdomænet kunne tages i brug, har trukket i langdrag på grund af uenighed mellem parterne.

- Det har næsten været sådan, at for hver tre måneder der gik, så blev det udskudt tre måneder, siger direktør Mogens Nielsen fra domæne-administrationsfirmaet Speednames.

Speednames er et af de firmaer, der nu skal byde ind på at blive godkendt som registratorer af de nye domænenavne, og Mogens Nielsen har allerede fået mange henvendelser fra danske virksomheder, som vil sikre sig et eu-domæne.

- Vi har ikke set større interesse siden .info-domænet blev frigivet i 2001, siger han.

Nye topdomæner som info og biz er tidligere blevet lanceret som alternativer til com-domænet. Trods omkring en million info-domæner er det dog beskedent i forhold til, at com-domænerne udgør knap halvdelen af internettets over 65 millioner registrerede domænenavne.

Mogens Nielsen vurderer, at det ikke bliver noget problem at få solgt idéen om et eu-domæne til danske virksomheder.

- Det specielle ved eu-domænet er, at det er et nyt topdomæne, som kandiderer til at blive Europas svar på .com, siger han.

Han mener, at virksomhederne derfor vil sikre sig deres eu-domæne ? ikke for at gøre den til deres nye hovedside, men for at have kontrollen med det.

Først-til-mølle for virksomheder

Når Eurid har fundet frem til de firmaer, der skal stå for registreringerne, vil der til efteråret blive åbnet for en såkaldt sunrise-periode.

Inden for denne periode kan firmaer registrere deres varemærker som eu-domæner, inden løbet gives helt frit for registreringer en gang i begyndelsen af 2006.

Mogens Nielsen understreger, at der er tale om først-til-mølle-princippet i sunrise-perioden. Det betyder, at den første, der lægger billet ind på at få sit varemærke registreret, får det.

Da der er tale om et domæne på tværs af de europæiske lande kan der nemlig være tale om, at det samme varemærke tilhører forskellige firmaer i forskellige lande. Eller varemærket kan findes inden for forskellige kategorier, så flere virksomheder har samme krav på domænet.

Prisen for at registrere et eu-domænenavn er endnu ikke fastlagt, men det vil formentligt komme til at ligge på samme niveau, som det i dag koster for et com-domæne.

Relevant link

Eurid om eu-domænerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren