Nyt Nigeria-fup mod danske online-butikker

Nigerianske internetsvindlere er blevet mere udspekulerede. En nordjysk antikvitetshandler blev forsøgt snydt for et større beløb, ved at svindlerne sendte en falsk check på for stort et beløb i forhold til den vare, de forsøgte at købe fra forhandlerens engelske hjemmeside.

Stakkels Mr. Mobutos enke har åbenbart endelig fået vristet familieformuen ud af den nigerianske banks kløer. Nu er der i hvert fald blevet råd til at købe dyre danske antikviteter.

Portalen Antikvitet.net advarer nu sine 60 danske, svenske og norske antikvitetsforhandlere mod en ny form for Nigeria-svindel, der er dukket op.

Antikvitetsforhandler Carl Sørensen fra Gule Længe Antikviteter i Lønstrup i Nordjylland modtog for nylig en e-mail fra en kunde, der var interesseret i en vare, som Carl Sørensen udstillede på sin engelsksprogede hjemmeside.

Efter lidt e-maildialog udtrykker kunden, der bor i Nigeria, interesse for andre af Carl Sørensens antikviteter.

Sender for stor check

Kunden beslutter sig for at handle og sender Carl Sørensen en fin check på omkring 85.000 kroner, der matcher værdien af de varer, han er interesseret i.

I mellemtiden meddeler kunden nu, at han har ombestemt sig, og kun vil have den ene vare, han oprindeligt havde kig på.

Samtidig modtager antikvitetshandleren en e-mail fra en speditør, som oplyser, at han er klar til at afhente varen og sætter på den måde et tidspres på Carl Sørensen.

Den fremsendte check er jo imidlertid på for stort et beløb i forhold til handlen. Den nigerianske kunde beder derfor Carl Sørensen sætte det overskydende beløb ind på en konto i Nigeria.

Intet problem. Hvis checken altså var gyldig. Heldigvis havde Carl Sørensen med det samme gennemskuet, at nigerianeren ikke havde rent mel i posen og valgte blot at følge sagen så langt som muligt, inden han nu har overdraget den til Hjørring Politi.

- Det er et udspekuleret og rimeligt snedigt forsøg. Det er også derfor, vi nu advarer de andre antikvitetshandlere, siger Jens Gjerløv fra Antikvitet.net.

Han har derfor videresendt Carl Sørensens historie til de øvrige forhandlere, som er tilknyttet portalen, så de heller ikke hopper på limpinden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis