Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: HP Spectre x360: Kompakt bærbar med masser af overskud

HP Spectres kileformede udtryk, kontrasterne mellem aluminiummet og den sorte skærmbaggrund giver en vis lethed over designet, selv om den ret beset ikke er blandt testens tyndeste.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

HP Spectre x360 er en flipbar bærbar, som har den lette bærbares klassiske kileformede sideprofil. Aluminiumskabinettet virker særdeles solidt, hvilket også kan føles i vægten, der, trods den kun er lidt over 1,4 kg., er testens højeste.

Det visuelle indtryk 

Udtrykket med det aluminiumsfarvede kabinet og skærmens sorte skærmområde er også klassisk. De smalle skærmrammer i siden og enhedens relative dybde får den desuden til at virke ret kompakt. Selvom kabinettet er tyndt, er det ikke ultratyndt, der er således bagtil i ventre side blevet plads til en USB 3.0 Type A-port, og højre side af enheden er udstyret med to USC Type C-porte, så tilslutningerne er absolut velrepræsenteret for så kompakt en bærbar.

HP Spectre x360 holder kvalitetsindtrykket, når den anvendes i telt-modus, hængslerne har godt hold om situationen.

[irp]

Nøgletal

Skærmstørrelse: 13,3”
Skærmopløsning: 1920 x 1080 pixel
Grafikkort: Intel HD Graphics 620
Processor: Intel Core i7-7500U
Ram: 8 GB ddr3 1867 MHz
Drev: 512 GB Samsungs ssd Pci-e 3.0
Tilslutninger: 2x USB Type C (USB 3.1/Thunderbolt 3.0) 1x USB 3.0 Type A. 1x kombistik hovedtelefon/mikrofon

Kompakt bærbar med overskud til adskillige opgaver

Den testede model er udstyret med en ganske kapabel hardware, når man tager dens ultralette herkomst i mente.
Processoren og rammene danner sammen med den meget hurtige pci-e ssd på 512 GB en særdeles velfungerende trio, der gør, at denne flipbare bærbare kan anvendes til mange forskellige opgaver, også de som traditionelt har været for skrappe til bærbare i denne størrelsesorden.

Det kommer dog ikke helt gratis, for helt lydløs er den bærbare ikke. Det er subjektivt sågar en af de to bærbare her i testen, hvor blæserstøjen når de højeste lydniveauer, når tingene spidser til belastningsmæssigt.

I almindeligt brug er det dog ikke dominerende, den er ikke så voldsom varm underneden, hvilket er en fordel.
Den 13,3" store skærm har et virkeligt flot og klart skærmbillede, der er meget lysstærkt. Det er en glare-skærm, så der vil være nogle reflektioner.

[irp]

Touch fungerer uden nogle som helst problemer på skærmen, det samme kan siges om den indbyggede clickpad, der sikrer god betjening, og som tilmed virker gedigen konstruktionsmæssigt. Det bagbelyste tastatur er ikke helt på samme niveau. Tasterne har en fin mellemlang vandring, der er fornuftig feedback, dog er selve oplevelsen lidt løs i det. Batterilevetiden imponerer, her skal de andre stå tidligere op.

Let og smidig bærbar