Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Smukfest-gæster brugte mobilen som aldrig før

Der blev streamet film og musik og uploadet uendelige mængder data til de sociale medier under dette års Smukfest. Teleselskabet 3’s kunder har slået sidste års rekord i dataforbrug på festivalen og brugte tilsammen, hvad der svarer til uafbrudt HD-streaming af Netflix i 237 døgn.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

3's netværk har været udsat for rekordhøj aktivitet til dette års Smukfest, der løb af stablen i Skanderborgs bøgeskov i sidste u ge. Siden festivalens start er der gået hele 12,8 TB data gennem 3’s netværk. Det svarer til uafbrudt HD-streaming af Netflix i 237 døgn og er dermed 78 % højere end sidste års rekord.

Solidt netværk helt ude i skoven
3 forventede en massiv stigning i dataforbruget på Smukfest og havde derfor oprustet netværket på festivalen med syv mobile master, hvoraf fire bestod af antenneanlæg, som var sat op i bøgeskovens træer for at være så tæt på brugerne som muligt.

Hos 3 er man godt tilfreds med den leverede dækning og kapacitet på festivalen og ser dette som en del af forklaringen på årets rekordforbrug.

”Lige præcis Smukfest er en dækningsmæssig udfordring, som vi tager op hvert år. Festivalen foregår nemlig i et skovområde, hvor der under normale omstændigheder hverken befinder sig så mange mennesker eller afholdes så store koncerter. Og resultatet taler for sig selv, når man ser på det utroligt høje dataforbrug på festivalen,” siger Stefan Ring Støhrmann, der er ansvarlig for 3’s netværksopsætning på Smukfest.

Fakta
• Der blev brugt 12,8 TB data på hele festivalen, hvilket svarer til ca. 78 % mere datatrafik i forhold til SF2015. Der blev sendt og modtaget 7,2 TB data på hele SF2015.
• Tallene fra dette års Smukfest er målt fra lørdag d. 30. juli til mandag d. 8. august.
• Ca. 75 % af datavolumen er 4G-trafik.
• Mellem kl. 12:00 og 13:00 fredag d. 5. blev der sendt og modtaget 128,2 GB data. Dette er rekorden for en time på dette års Smukfest og svarer til HD-streaming af Netflix i hele 2 døgn.
• Top 3-mobiler svarende til 42 % af 3’s kunders mobiler på Smukfest:
1. iPhone 6
2. iPhone 5S
3. iPhone 6S




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere