Oprørske kommuner klager over KMD-priser

kommunal it efter reformen Kampen om kommunalreformen udkæmpes i høj grad i it-arenaen. Sikker drift eller ny it-arkitektur er et af kernepunkterne i striden om, hvad der egentlig kan lade sig gøre. Kommunerne skærper kravene til KMD, som på langt sigt svækkes på sit hjemmemarked.Lavere priser og mere for pengene. Kritiske kommuner er klar til at gå i flæsket på KMD ? efter kommunesammenlægningen.

Det er allerede begyndt, og det bliver kun værre. Kravene skærpes til KMD; kommunesammenlægningen stiller kommunernes had-kærlighedsforhold til kerneleverandøren, de selv ejer, på spidsen.

? Jeg er særdeles kritisk overfor KMD?s opskruede prispolitik. Selskabet opskriver priserne, så omkostningerne til KMD-systemerne vokser fire-fem procent om året ? uden at der ligger reelle forbedringer til grund. Det udhuler totalt de kommunale it-budgetter, som kun stiger med en-to procent, siger Jens Permin, it-chef i den store københavnske omegnskommune Gladsaxe, der ikke skal lægges sammen med nogen i kommunalreformen.

? Det har været ret brutalt i nogle år. Når man går fra at være kommunalt servicefirma til noget, der skal give overskud, sker der det, at servicen går ned og priserne op. Men vi så gerne en mere fornuftig prispolitik, siger Jens Permin.

I KMD skal man ruste sig til den nye verden med færre, større og stærkere kommuner, der i højere grad kan selv.

? Flere vil gå i udbud, når de skal købe it, og vi vil indgå flere individuelle kontrakter med individuel prissætning. I udbud har kunderne en tendens til at stille betydeligt flere krav frem for ? som de små typisk gør ? at læne sig op ad KMD. Vi skal levere mere for pengene fremover, siger salgsdirektør i KMD, Hans Henrik von Platen-Hallermund.

Udbud er besværlige, men giver bonus. Det bekræfter Vordingborgs it-chef, Jesper Nielsen. Vordingborg er ? også sammen med de kommende fusionspartnere ? en udbudstung kommune.

? Der er både store besparelser og øget funktionalitet at hente i et udbud, og jeg mener, vi står bedre i den situation. Vi kan også mærke, at KMD er opmærksom på, at vi ikke bare automatisk er en af deres kunder, siger Jesper Nielsen.

Det seneste udbud af den samlede portefølje for Vordingborg og nabokommunerne havde en værdi på næsten 30 millioner kroner, så selv få procent tæller meget, noterer han.

Computerworld har talt med en række kommuner, som alle mener, der bør være plads til lavere KMD-priser efter sammenlægningen.

? Vi er ikke nået frem til, hvad sammenlægningen vil betyde for vores KMD-aftaler, men vi har forventninger om, at vi kan få bedre rabatter, siger eksempelvis Vejles it-chef, Flemming Brink.

I Roskilde Kommune, der skal sammenlægges med Gundsø og Ramsø, har it-chef Ole Bech også en klar forventning om billigere priser efter kommunesammenlægningen. Derudover er han i færd med at forhandle KMD?s pris på selve it-sammenlægningen ned. Det første udspil på 250 kroner per borger var baseret på markstudier fra KL. Det kan blive meget billigere, viser det sig.

? Den første pris var helt hen i vejret. Med den ville det have kostet en kommune, som det nye Roskilde, 20 millioner kroner at få systemerne til at køre i 2007. Nu tegner sig en pris på omkring 100 kroner pr. borger for en konstellation som vores med en stor og flere mindre kommuner, så vi kommer ned på omkring otte millioner kroner, siger Ole Bech, der peger på, at KMD forhandler priser individuelt med de enkelte kommuner.

Priserne afhænger naturligvis af både systemporteføljen og kommunemodellen. Generelt er sammenlægningen dyrest, når jævnbyrdige kommuner fusionerer; her nævnes en cirkapris på 180 kroner per borger.

KMD?s nuværende rabatstruktur betegner han som særdeles kompliceret, og derudover ser han en klar tendens til, at hvor der er konkurrenter, kan kommunerne opnå rabatter.

Peter Lorentz Nielsen, partner i rådgivningsvirksomheden Devoteam Fischer & Lorentz, peger på, at omfanget af rabatter i KMD?s særegne markedssituation vil hænge på graden af konkurrence. På de monopole områder vil det afhænge af, hvor meget KMD kan effektivisere. Hvad er deres reelle besparelse, og ønsker de at videregive den, siger han. Derudover peger han på andre begrænsninger:

? Hvad der sker i back-office og med driften. Det er noget andet end kundehåndteringen, hvor der naturligvis vil være rationaliseringsgevinster. De samme systemer skal jo stadig betales af de samme kunder, selv om regningen skal sendes nogle færre steder hen, siger Peter Lorentz Nielsen.

Det store spørgsmål er, hvad den samlede dynamik i KMD?s udvikling bliver, om selskabet omstrukturerer og effektiviserer sin produktion, mener han.

? Der er en klar parallel til TDC, som med teleliberaliseringen blev udsat for et stigende konkurrencepres på dele af ydelserne. Det er tankevækkende, hvor enormt et rationaliseringspotentiale, der har kunnet indfries i monopolet TDC. Dybest set kender ingen KMD?s effektivitet. Vi ved ikke, om de er hamrende effektive, eller lige så ineffektive som den mest ineffektive del af TDC.

? Men når man får større og dermed mere kompetente kunder, så er de i stand til at lægge et markant større pres på leverandøren og give mere kvalificeret modspil ? som vi har set i koncern-it i staten. Langt hen ad vejen har KMD jo været en servicebutik for de mange små kommuner, som knap nok har haft kompetence til at være kvalificerede købere, siger Peter Lorentz Nielsen.


Læs historien fra fredagens avis i pdf-format (fylder 1.582 kb)

Computerworld side 12-13




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering