Radikale stiller krav til kommunalreform

Regeringen skal anerkende, at kommunalreformen kommer til at koste penge på it-siden. Dernæst skal det sikres, at pengene går til it-kvantespring og ikke blot til at sikre status quo.

Den nye digitaliserings-ordfører for Det Radikale Venstre, Morten Østergaard, lægger hårdt ud.

- Jeg vil have regeringen til at anerkende, at der kommer markante udgifter til it i forbindelse med strukturreformen. Derfor vil jeg stille spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander om, hvad hans beregninger på området viser, siger Morten Østergaard, nyvalgt folketingsmedlem for Det Radikale Venstre og tidligere markedschef for digital forvaltning hos Dafolo.

- Det er ikke, fordi jeg er imod reformen. Jeg vil blot gerne sikre mig, at de store engangs-investeringer til it i forbindelse med reformen ikke kun går til en sikring af status quo i større enheder, men til at udvikle og bringe digital forvaltning videre. Men allerførst må regeringen jo anerkende, at der faktisk kommer ekstraordinære udgifter til it for kommunerne, siger Morten Østergaard.

Han vil undersøge mulighederne for at holde en åben høring om, hvordan regeringen kan sikre, at kommunerne får mere ud af deres it-investeringer i forbindelse med reformen. Hans eget forslag er, at 1. januar 2007 sættes som deadline for, at der findes et sæt åbne standarder for dataudveksling i hele den offentlige sektor.

- Jeg anerkender, at hele OIO-initiativet og XML-standardiseringen er et langt, sejt træk, men vi mangler at få sat en deadline på. Kommunerne skal kunne regne med, at de åbne standarder er klar tids nok, så de kan tilrettelægge investeringerne, så kommunalreformen virkelig bliver et kvantespring for digitaliseringen, siger Morten Østergaard.

Han mener ikke, at ideen om en deadline burde være regeringen fremmed, men tværtimod er helt i tråd med den dynamik og udvikling, som eDags-initiativerne og EPJ-deadlinen har skabt.

- Tidsfaktoren er helt central. Vi er nødt til at sætte damp under standardiseringen nu. For hvis lokalpolitikerne tvinges til at bruge en masse penge på it-investeringer i forbindelse med reformen uden at få mærkbare gevinster, så er der lagt gift ud for de it-investeringer, der kan løfte digital forvaltning, siger Morten Østergaard.

Han frygter, at manglende opmærksomhed på it-investeringerne kan sætte digitaliseringen af den offentlige sektor i stå et godt stykke tid efter reformen, fordi kommunerne dels ikke har flere penge at investere og dels ikke har oplevet at få udbytte af deres investering.


Læs historien fra fredagens avis i pdf-format (fylder 735 kb)

Computerworld side 4




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere