Gratis virus-scanning af e-mail

Gode råd er dyre, når man gerne vil have et gratis antivirusprogram. Online virus-scanninger stopper nemlig ikke for virus, der modtages gennem filer, der downloades eller e-mail, der vises i preview. Men programmet Vcatch kan scanne både e-mails og filer, der downloades gennem browsere og eksempelvis Napster.

Virus i e-mail

De fleste virusser spredes via e-mails, så derfor bør man helt klart bruge et antivirusprogram, der kan kontrollere ens filer og e-mails for alle de kendte virusser. Men hvis man ikke vil bruge penge på et sådant antivirusprogram, så er man på herrens mark - der findes ikke særlig mange gratis antivirusprogrammer. De fleste gratis programmer kan man kun få lov at prøve i eksempelvis 30 dage, og derefter skal man købe produktet.

Et godt alternativ til købe-produkterne er at bruge gratis online-scanninger, som de fleste antivirus-firmaer har på deres sites. Men mange virusser bliver aktiveret bare ved at e-mailen vises i et preview-vindue i e-mail-klienten, og dette kan en online-scanning ikke stoppe.

Et godt råd er derfor, at man bruger en kombination af online-scanninger og et gratis program, som scanner e-mails og filer, der downloades. Et godt og gratis bud på et sådant program er Vcatch. Vcatch er et nemt program, der udover at scanne e-mails også scanner filer, der downloades eller udveksles gennem eksempelvis ICQ og Napster.

Virusfanger

Antivirusprogrammet Vcatch er produceret af firmaet Common Search, og det er en udvidelse af firmaets første antivirusprogram MailCleaner. Vcatch kan hentes fra sitet www.vcatch.com og er som nævnt ganske gratis. Antivirusprogrammet kan bruges til styresystemerne Windows 9.x, NT 4.0, 2000 og ME, og man skal have Internet Explorer version 4 eller højere.

Vcatch scanner alle indkommende e-mails i Outlook, Outlook Express, Netscape Messenger og Eudora samt web-baserede e-mail-tjenester som Yahoo og Hotmail. Vcatch scanner filer som downloades via browserne Internet Explorer og Netscape. Desuden scannes filer som sendes til brugeren gennem beskedservicen ICQ, og filer som downloades gennem filudvekslingstjenesterne Napster, iMesh og Gnutella.

Vcatch har automatisk opdatering: Når en ny virus opdages, så opdaterer Vcatch brugernes virusdefinitionsfiler. Definitionsfilen bliver opdateret mindst en gang om dagen. Det vil sige, at man ikke selv behøver at opdatere virusdefinitioner ved besøg på Vcatch-sitet. Vcatch benytter blandt andet oplysninger om nye virusser fra de ledende antivirusfirmaer som Symantec og McAfee.


I opsætningen vælger man selv, hvilke applikationer som skal scannes.

Når Vcatch finder en fil, som mistænkes for at indeholde en virus, så bliver den pågældende fil slettet eller flyttet til "papirkurven", og man bliver underrettet om det. I forbindelse med opsætningen vælger man selv om mistænkte filer skal flyttes til papirkurven eller slettes. Hvis ens computer er inficeret med virus, så kan man ikke bruge Vctach til at fjerne de inficerede filer. Til dette skal man bruge andre firmaers værktøjer, og disse er for det meste gratis.

Vcatch kræver som minimum kun en Pentium 66 og 16 megabyte RAM, og Vcatch fylder kun 860 kilobytes, hvilket er meget lidt i forhold til købe-produkter, som kan fylde mange megabytes og kræver meget hukommelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere