Dansk it-ordbog står i stampe

Knap et år efter premieren er det småt med nye ord og begreber i en dansk web-ordbog med it-udtryk, som ellers har kostet 1,3 millioner kroner. Nu er de sidste penge brugt, men folkene bag lover, at flere ord er på vej.

Udviklingen i it-verdenen går hurtigt, og knap når man at forstå ét begreb, før nye dukker op.

Alligevel har det været småt med opdateringer i en ambitiøs dansk web-ordbog med it-udtryk, som blev lanceret i marts sidste år efter tre års forarbejde.

Det økonomiske fundament for it-ordbogen er 1,3 millioner kroner fra Villum Kann Rasmussen Fonden, som udbetalte den sidste rate af støtten til projektet i december.

Ordbogen indeholder dog fortsat kun omkring 400 udtryk.

Dantermcentret driver sekretariatet for It-Terminologi-Udvalget - som står bag webordbogen - og her forklarer daglig leder Annemette Ruding, at frivillig arbejdskraft er hovedårsagen til den langsomme udvikling.

En del penge

- Selvfølgelig har vi fået en del penge, men de penge er mest gået til at udvikle systemet, som nu er færdigudviklet. De folk, som arbejder på det, arbejder uden honorar, og det forklarer den langsomme udfyldning af indhold i ordbogen, siger hun.

Allerede sidste år fik kritik og brok fra besøgende på hjemmesiden Dantermcentret til at lukke et tilhørende debatforum.

Annemette Ruding mener, at mange ikke har set dybden i det arbejde, der er lavet med webordbogen.

- Det handler om at skabe en begrebssystematik, som vi laver grafisk ved at vise relationer mellem de forskellige begreber. For nogle slutbrugere virker det måske unødvendigt, men det er nødvendigt for at skabe en troværdig ordbog med orden i begreberne, siger hun.

Herunder er det vigtigt, at synonymer eksempelvis har samme beskrivelse og definition.

Dyr it-udvikling

Annemette Ruding forklarer, at størstedelen af omkostningerne er gået til et webbaseret databasesystem, der kan håndtere oplysningerne.

Selvom projektet nu er løbet tør for penge, vil det fortsætte, så der i første omgang gerne skulle være 50 nye begreber på vej ind i databasen efter knap et års stilstand.

I slutningen af sidste år blev der oprettet en høringsgruppe med folk fra både it- og sprogverdenen, som mødes hver anden måned og giver deres besyv med på nye ord.

Heri sidder blandt andet Henrik Egede fra IT-Brancheforeningen, Kåre Nordahl Jacobsen fra Videnskabsministeriet, Torbjørg Breivik fra Nordens Sprogråd og Peter Makholm, der er aktiv i danske open source-kredse.

Blandt medlemmer af It-Terminologi-Udvalget er også Datalogisk Institut på Københavns Universitet og Dansk Sprognævn.

Relevante link

It-Terminologi-Udvalgets ordbog




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere