Få kandidater til Carly Fiorinas job

Det kan tage op til seks måneder inden Hewlett-Packards (HP) bestyrelse har valgt en efterfølger til den fyrede topchef Carly Fiorina. Listen af kandidater inkluderer MCI-chefen Michael Capella og den tidligere Motorola-boss Mike Zafirovski, vurderer analytikere.

Listen med mulige efterfølgere til HP's topchef, Carly Fiorina, der blev fyret onsdag med øjeblikkelig varsel, er ikke lang, vurderer en række eksperter overfor Reuters.-

Carly Fiorina blev sat af uden at der var en klar intern afløser, hvilket er et brud med tidligere praksis i et af Silicon Valleys ældste firmaer.

Oveni spørgsmålet om, hvem der skal være ny chef i HP, tilføjes usikkerheden om, hvordan og om HP vil skifte strategi i forbindelse med Fiorinas udskiftning.

Skal print sælges?

Bjerget af usikkerhed inkluderer spekulationer om hvorvidt selskabet vil vælge at udskille sin profitable print-division, påpeger analytikerne.

- Den mest åbenbare spekulation går på folk, som har "been there, done that", siger Tom Rosenwald, der er partner hos rekrutteringsfirmaet Ray & Berndtson.

Han gætter på, at den nye leder hentes i industrien, da HP-bestyrelsen ønsker resultater med det samme.

Eksperterne er ret enige om, at den korte liste af mulige efterfølgere inkluderer de ledende insidere i HP og Michael Capellas, der tidligere arbejdede lige under Carly Fiorina, og som var topchef i Compaq, som HP købte for et par år siden.

Han har siden vundet stor hæder for sit arbejde med at redde telekomudbyderen MCI fra konkurs.

Kickstart til turn around
Hos den anerkendte investeringsbank Merrill Lynch, fremhæver analytiker Steven Milunovich, at for Motorola, Xerox og Apple har udskiftning af ledelsen kick-startet en turnaround.

- Hvem skal HP henvende sig til med stillingen? Vores første valg vil blive den tidligere HP-direktør Michael Capellas, siger Steven Milunovich.

Vælger HP at finde en ny topchef uden for egne rækker, hvad flere tror, risikerer selskabet at fremmedgøre de nuværende medlemmer i topledelsen.

To af de interne kandidater er Anne Livermore, der styrer storage, software og service-forretningen samt Vyomesh Joshi, der leder HP's printforretning, og som for nylig tog ansvaret for den pressede pc-division.

- Hvis en af dem ikke får stillingen, så kan HP godt gå hen og miste dem, siger Michael Sutton, som er porteføljeforvalter hos Liberty Ridge Capital, til Reuters.

Zafirovski er et kup

Herudover peger mange på Mike Zafirovski, der for en måned siden forlod Motorola for at søge nye udfordringer, efter at han i 2003 blev forbigået til topstillingen i selskabet.

Han betegnes som en mand, der har fødderne solidt plantet på jorden, og som forstår at balancere teknologi og markedsføring.

- Motorola har over de seneste år stået over for lignende vanskeligheder som HP gør i dag, så en som Zafirovski vil være lidt af et kup, siger Brian Sullivan, der leder rekrutteringsfirmaet Christian & Timbers.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere