USB 2.0
San Jose: USB 2.0 ser ud til at være næsten klar efter et år som specifikation. Der er nu en lang række enheder på vej ud på markedet, og man kan få udvidelseskort til standarden. USB 2.0 er naturligvis også på vej til bundkortene. Gateway viste en pc, der snart kommer i handlen i USA, der rummede et bundkort fra MSI med indbygget USB 2.0. Indtil videre må vi nøjes med den nye USB via PCI udvidelseskort. Dem er der også nok af. Det er mere interessant, hvilke enheder der er tilgængelige.
På Intel Developer Forum kunne man se alt fra DVD RAM-drev, DVD-drev, CD RW-drev, scannere, bærbare harddiske til hubs. Det mest smarte er dog, at USB 2.0 standarden er bagud kompatibel. Derfor er der ingen grund til at udvikle for eksempel tastaturer og mus til version 2.0. De kræver simpelt hen ikke den høje ydelse, der ligger i den nye standard. Har man et USB 2.0 udvidelseskort, kan man blande gamle og nye enheder uden problemer. Intel er naturligvis også med på bølgen.
"I starten af år 2002 vil vi integrere USB 2.0 direkte i vore chipsæt. Det betyder, at standarden kommer ud overalt meget hurtigt", sagde Louis Burns, der er Vice President hos Intel.
USB 2.0, der også kaldes for High Speed USB, lover en overførselshastighed på hele 480 megabit pr. sekund, hvilket er 40 gange hurtigere end dagens USB 1.1 standard. Det betyder, at teknologien er hurtig nok til digitale videokameraer og harddiske, hvilket især vil give problemer for den konkurrerende FireWire-standard (også kaldet 1394).
Serial ATA
Hvor konferencen flød med USB 2.0, så var der skuffende lidt med Serial ATA. Intel og Seagate viste udstyr, men så var det også slut. Serial ATA står til at afløse dagens IDE/ATA standard, der bruges til harddiske og cd-drev. Intel lovede, at der ville komme enheder allerede i år, men standarden vil nok ikke blive udbredt før sent i år 2002.
Serial ATA er først og fremmest langt hurtigere end dagens ATA 133 standard. Første generation af Serial ATA vil give en overførselshastighed på 1,5 gigabit pr. sekund, hvilket svarer til 150 megabit pr. sekund. ATA 133 giver i teorien 133 mehabit pr. sekund. Men det er kun starten. Alt det hardware, som produceres i dag, vil også kunne bruges med anden generation, der fordobler ydelsen til 3 gigabit pr. sekund. På tegnebordet er også tredje generation, der vil øge dette yderligere.
Et andet vigtigt punkt er kabler. IDE/ATA er en parallel teknologi, der bruger brede kabler, der er ekstremt følsomme. Der kan også kun være fire enheder på en controller. Serial ATA er som navnet også antyder en seriel standard. Det betyder, at man kan nøjes med et tyndt kabel, der ikke er så følsomt.
Intel regner med, at Serial ATA vil erstatte dagens IDE/ATA, fordi der er tale om samme AT kommandoer. Det betyder, at alle styresystemer umiddelbart kan bruge Serial ATA, og at det bliver billigt at lave controllere og enheder. Intel regner med, at prisen på controllere og enheder ikke bliver dyrere end de nuværende IDE/ATA enheder. Holder det, kan Serial ATA blive det sidste søm i FireWires ligkiste.
PCI-X og 3GIO
PCI står overfor en revolution i form af 3GIO (3. generations I/O) og PCI-X. Hele 11 firmaer viste udstyr til PCI-X standarden, som øger ydelsen på PCI-bussen til 1 gigabit pr. sekund. Den nuværende PCI-standard, der er fra 1992, kan klare 133 megabit pr. sekund ved 32-bit bus og 33 MHz. Med servere, der kører 64-bit bus og 66 MHz, er maksimum dog hele 533 megabit pr. sekund.
PCI-X er dog en midlertidig løsning. Alle taler om den kommende 3GIO standard, der vil gøre PCI til en seriel teknologi - ligesom USB og Serial ATA.
PCI-X, der blev standard i 1999, understøtter både 32-bit og 64-bit bus, og designet kan klare hastigheder fra 66 MHz til 133 MHz. PCI-X er også bagud kompatibel med den gamle 3,3 volt PCI-bus. Det betyder også, at alle styresystemer umiddelbart kan bruge PCI-X uden nye drivere. Hvis man vil udnytte alle muligheder i den nye standard, så kræver det dog nogle nye drivere.
PCI-X er på papiret seks gange hurtigere end 32-bit PCI, men i praksis holder disse tal naturligvis ikke. Ifølge Compaq er der imidlertid masser at hente i PCI-X. Sammenligner man to 64-bit systemer med 66 MHz busser, så er PCI-X i praksis 30 procent hurtigere end PCI - målt med rigtige programmer. Den teoretiske maksimumhastighed er her 533 megabit pr. sekund, men PCI topper allerede ved 300-350 MB/s. PCI-X topper først ved cirka 450 megabit pr. sekund.
PCI-X har nogle begrænsninger. Vil man køre 64-bit bus og 133 MHz (maksimal hastighed), så kan der kun være ét kort på bussen. Kan man nøjes med 64-bit og 100 MHz, kan der være to udvidelseskort. Går man ned til 64-bit og 66 MHz, kan der være fire udvidelseskort, men så er ydelsen også kun 533 megabit pr. sekund ligesom 64-bit PCI i dag.
3GIO er en ren revolution i forhold til PCI og PCI-X, og alle begrænsningerne er væk. Der er ikke tale om en færdig specifikation endnu, men det er tæt på, siger Intels Louis Burns. 3GIO er en seriel standard, der i princippet kan være 12 gange hurtigere end PCI-X. Transmission af data er pakkeorienteret, og man forbinder enheder punkt-til-punkt via meget tynde kabler. Det smarte er, at 3GIO også vil bruge PCI's software model, så alle styresystemer vil automatisk kunne udnytte standarden, når den bliver til et produkt.
Racemi
Småt er godt - ikke bare til bærbare og håndholdte computere. En ny trend er ekstremt små servere. Et meget interessant produkt i denne kategori var en ny server fra firmaet Racemi. Race5 er reelt fem servere, der kan være inde i én 1U rack! Det kaldes for server blades.
Der er dog langt mere under denne lille overflade. Racemis servere er diskløse, så de skal forbindes med et NFS eller CFS disksystem - alt efter om man vil køre Unix (herunder Linux og BSD) eller Windows. Man bruger billig NAS (Network Attached Storage) frem for dyre SAN-løsninger. Hver server rummer en 1 GHz Pentium III og op til 2 GB ECC RAM. Hertil kommer integreret netkort, og så er der stort set heller ikke andet.
Man forbinder de fem servere med et disksystem, hvori man opretter virtuelle diske til hver server. Det smarte er, at en server kan starte med et hvilket som helst styresystem - og skifte til et andet på få sekunder. Det hele konfigureres i software. Man kan oven i købet få et antal servere (tusinder i princippet) til at starte på samme styresystem på samme virtuelle partition. Så skal man kun opgradere ét styresystem ét sted - og tusinder af servere er opgraderet. Det er lidt snyd, da Racemi i baggrunden synkroniserer flere versioner, men i praksis virker det som en simpel disk.
Racemi leverer også software til fail-over og load balancing. Hver server rummer en lille 8-bit computer til overvågning, og hele enheden rummer også en miniaturecomputer, der skal bruges til overvågning og administration af alle fem servere. Hver server kan udskiftes, mens systemet er kørende (hot swappable).
Racemi forventer, at især ASP'er (Application Service Providers) vil være glade for løsningen. De vil nemlig kunne udvide en kundes løsning på få minutter. Har man brug for en server i dag og to i morgen, så kan det laves uden videre. Man kan bare hælde flere Race5 servere i racket.
Race5 koster 10.000 dollars for fem komplette servere med 1 gigabyte hukommelse hver. Hertil skal der dog købes disksystem. Selve enheden har sin egen 8 ports 10/100 megabit Ethernet switch. Stort set alle styresystemer fra Windows, BSD, Red Hat Linux til Solaris er understøttet. Race5 benytter sig ikke af helt ny teknologi - i hvert fald ikke når det gælder chipsæt. Serveren bruger Intels gamle 440 GX, hvilket næsten er en museumsgenstand, men det er stabilt, siger Racemi, og det er det vigtigste.
