Microsoft køber sig til mere antivirus

Med købet af antivirus-selskabet Sybari har Microsoft foretaget endnu et sikkerhedskøb. Indkøbet skal hjælpe softwaregiganten med at øge sikkerheden i dets Windows- og e-mailsoftware, som er de mest udsatte mål fra angrebslystne programmører.

Micrsoft har med sit andet køb på tre måneder styrket sin antivirusforretning og leveret endnu et angreb på de etablerede spillere på dette marked.

Softwareselskabet Sybari, hvis software benyttes til at beskytte servere i 10.000 virksomheder på verdensplan, er det nyeste opkøb. Det skriver Financial Times.

Dermed føjer Microsoft endnu et selskab til flokken, efter Microsoft i 2003 købte de to antivirusfirmaer Gecad og Pelican Software.

I januar i år købte Microsoft endvidere antispywareselskabet Giant.

Fristende tilbud

Sybari har været på nippet til at hente kapital gennem en børsnotering, men i stedet blev ejerne fristet af Microsofts tilbud, som ikke er oplyst.

I forbindelse med den planlagte børsnotering havde Sybari selv vurderet sig til en værdi mellem 950 og 1061 millioner kroner.

Sybaris software bruges hovedsageligt til at beskytte virksomheders servere, der håndterer e-mail, fra virusser, orme og spam.

- Den feedback vi fik fra vores kunder var, at de ønskede, at vi var mere aktive inden for e-mail-hygiejne, siger Mike Nash, der er chef for Microsofts sikkerhedsdivision.

Microsofts satsning på sikkerhedsområdet er motiveret af ønsket om at gøre selskabets desktop- og serversoftware mindre sårbar, for at begrænse risikoen for at kunderne vil benytte konkurrerende operativ-systemer.

Det er blevet understreget yderligere, da Microsoft tirsdag udsendte advarsel om 12 sårbarheder, der er opdaget i selskabets software.

Konkurrenter presses

Nyheden om Microsofts køb af Sybari pressede aktiekursen på aktier i Mcafee og Symantec, som i øjeblikket dominerer sikkerhedsmarkedet.

Begynder verdens størte softwareproducent at bundte anti-virus teknologi sammen med sin øvrige software kan de etablerede sikkerhedsfirmaer blive presset, vurderer analytikere.

Men de samme eksperter vurderer, at Microsoft er år fra at kunne bygge et betroet og værdifuldt sikkerhedsprodukt, efter at selskabet i lang tid har haft problemer med at beskytte sit eget windows-system mod virusangreb.

Microsofts indkøb er dog ikke et direkte angreb på antivirus-leverandørerne, da Sybaris software ikke indeholder sin egen antivirus-teknologi. I stedet benytter softwaren sig af antivirussystemer fra blandt andre Computer Associates, Sophos og Kaspersky Labs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere