Danware for dårlig til at sælge varen

Danware mangler styrke i sin distribution og må derfor skuffe sine aktionærer med forholdsvis små markedsandele og moderat vækst. Selskabet er profitabelt og finansielt sundt, men det udnytter ikke sit vækstpotentiale, siger en analytiker.

En smal salgskanal begrænser det børsnoterede softwarefirma Danwares vækstmuligheder, vurderer analytiker Claus Almer fra investeringsbanken ABG Sundal Collier.

Danware har klaret sig gennem de senere års it-krise med høj lønsomhed og en god likviditet og uden de store skrammer på omsætningen.

Men nu er tiderne forandret, og der kræves igen vækstboller på it-suppen for at aktionærerne kan opleve et løft i deres formue. Men Danware er ikke dygtig nok til at udnytte sit markedspotentiale, kritiserer analytikeren.

Bedste løsning - dårligt salg
Hovedproduktet, Netop Remote Control, som udgør over 70 procent af Danwares salg, er af brancheblade kåret som den bedste løsning på markedet, men det kan man langt fra se på salget.

- Har man den bedste løsning kan man ikke stille sig tilfreds med at have en markedsandel på syv til 10 procent i Europa og mellem en og tre procent i USA, siger Claus Almer.

Fra Birkerød er Danwares administrerende direktør Peter Grøndahl enig i at salgskanalen kan forbedres, men han vurderer, at selskabet er på rette vej.

- Vi kigger selvfølgelig hele tiden på hvad vi kan gøre bedre og hvordan. Vi er ikke styret af hvordan analytikere synes vi klarer opgaven. Men kan det blive bedre? Ja, naturligvis kan det blive bedre, siger Peter Grøndahl.

Danware bruger indirekte salgskanaler i mere end 50 lande, men manglen på distributører gør, ifølge analytikeren, at produktet ikke kommer til sin ret.

- Skal man følge en strategi om høj vækst må Danware udvide sin distributionskanal, så selskabet får flere hænder til at sælge deres produkter. Øget salg er den metode, som giver størst mulig løftestangseffekt af det arbejde Danware nu engang har foretaget, ræsonnerer Claus Almer.

Danwares eneste omkostning ved at sælge mere af dets produkt er prisen på en cd-rom, når først udviklingen er betalt, så lønsomheden ved mersalg er meget høj.

Amerikanere har fordel
I dag er Symantecs, pc-Anywhere, den største konkurrent med en markedsandel på over 50 procent i enterprisemarkedet, hvor Danware også retter sin fokus.

Den amerikanske virksomhed har fordel i at kunne bundte sit produkt sammen med sin velkendte antivirus-software.

- Markedet er ved at modnes, så markant vækst kan kun opnås ved at øge sin markedsandel, og i dag hindrer Danwares manglende styrke i kanalen en forbedring, lyder dommen fra ABG Sundal Collier.

Danware har netop lanceret en ny version af sit hovedprodukt, men for at stille investeringsbanken tilfreds skal der vises vækst, og der kræver at Danware haler nogle store ordrer i land.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere