Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Netflix i luften med pauvert udvalg

Hvis du gik og håbede på, at vi danskere fik adgang til det samme som amerikanerne, bliver du slemt skuffet ...

Af Peter Engels Ryming, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Så kom dagen. Danskerne stod i dag op til en ny æra inden for streaming, med adgang til den eksklusive og populære amerikanske tjeneste Netflix, der har mere end 27 millioner kunder i de få lande, hvor tjenesten er lanceret.

Men går du rundt og forventer, at du får adgang til de samme film og tv-serier som amerikanerne, så bliver du slemt skuffet. Der er nemlig luget godt og grundigt ud i Netflix-kataloget herhjemme. Eksempelvis må du nøjes med den første sæson af den populære serie Mad Men – mens de i USA har adgang til fire ud af de fem tilgængelige sæsoner.

Over there har de også adgang til samtlige afsnit af Star Trek (Original series, The Next Generation, Voyager, Enterprice og Deep Space Nine), herhjemme er de slet ikke på menuen. Det samme gør sig gældende for Simpsons-skaberen Matt Groenings serie Futurama og den populære serie Grey's Anatomy, der findes i 172 afsnit i Netflix-USA, men ikke en eneste herhjemme. Heller ikke serien Heroes, der er lavet i fire sæsoner, er det muligt at se herhjemme – og serierne CSI og South Park er også fjernet fra den danske menu.

Til gengæld har vi danskere adgang til samtlige sæsoner af Klovn (i USA må de nøjes med Klown – The Movie, som til gengæld ikke kan ses i den danske Netflix) og tv-serierne Broen og Lærkevej. En række danske biograffilm har også fundet vej til Netflix, nemlig Flammen og Citronen, Efter Brylluppet og Far til Fire.

"Netflix.dk er ikke en spejling af den amerikanske tjeneste. Det er et spørgsmål om rettigheder. Den danske udgave af Netflix har det bedste udvalg, vi nogensinde har haft ved en lancering. Det er vigtigt at sige, at kataloget ikke er en statisk størrelse, og at Netflix løbende vil tilpasse og udvide sit indhold, efterhånden som de lærer danskerne bedre at kende," lover Netflix i Danmark.

Netflix koster 79 kroner om måneden, men nye kunder kan få en måneds gratis introduktion, ligesom Spotify-kunder med Premium-abonnement får tilbudt Netflix gratis resten af 2012. Netflix kan ses via en række forskellige enheder med internetadgang, inkl. Smart TV, spilkonsoller, Blu-ray-afspillere, tablets og mobiltelefoner. Netflix er på dansk, og fremmedsprogede film og tv-serier har danske undertekster.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere