Bedre digitale billeder

Digital Camera Enhancer er et gratis værktøj, der kan farvekorrigere billeder og fjerne støj. Og det virker faktisk. Producenten har en række gratis værktøjer, der bør prøves.

Farver

Der er en lang række gratis værktøjer på markedet til billedbehandling. Det mest kendte er nok det komplette program GIMP, der oprindeligt kun var til Linux, men nu også findes til Windows. GIMP og gamle kommercielle kendinge som Photoshop og Paint Shop Pro er programmer, der kan stort set alt. De har dog nogle indbyggede minusser. De er nemlig forholdsvis komplicerede at bruge, og mange af dem, som køber digitale kameraer i dag, er ikke eksperter i billedbehandling.

Der er imidlertid interessante alternativer. PC World Online har kigget på Digital Camera Enhancer (DCEnhancer), der er et gratis værktøj fra firmaet Media Chance.

DCEnhancer findes både som plug-in til programmet Photo-Brush og som almindeligt program. Vi har prøvet det sidste. Der er tale om et super simpelt program med meget få konfigurationsmuligheder. Producenten lover, at det kan farvekorrigere helt automatisk og fjerne den støj, der tit kendetegner digitale billeder. Og det er faktisk rigtigt. Vi har prøvet med en række billeder, og det virker. En lidt mere erfaren bruger vil nok vælge at gøre det i det traditionelle programmer, hvor der er mulighed for at dreje på flere knapper, men alle andre kan faktisk få meget ud af dette gratis program.

Billedet ovenfor er taget i en indendørs forlystelsespark, og hvidbalancen er gået helt galt. Det ser ud som om, at parken er lyst op med rødt eller lilla lys. Kameraet er i øvrigt Canon G1, og en af svaghederne i det kamera er netop, at det forstærker røde farver. DCEnhancer fik korrigeret farverne helt uden problemer, hvilket kan ses til højre. Vi måtte ændre standard indstillingerne lidt, men de er meget lette at forstå - og det er simpelt at lege, når man løbende har preview.

Hudtoner

Her er et andet eksempel. Tager man et portræt meget tæt på, så kommer der typisk støj. Et andet problem er detaljer i huden, der ikke gør billedet kønnere. Her hjælper DCEnhancer faktisk også meget. Programmet kan simpelt hen glatte huden ud, hvilket giver kønnere billeder.

DCEnhancer kan ikke så meget andet end disse simple ting, men programmet er helt gratis, og det er let at bruge. Media Chance har i øvrigt en række andre værktøjer, der også er helt gratis, og som ser ud til at være et forsøg værd. Programmet ColorCastFX hjælper til med at fixe underbelyste billeder, mens CleanSkinFX er lavet direkte til at forbedre hudtoner. Programmet BlackFrame fjerner noget af det støj, der altid opstår, når man tager natbilleder med lange lukketider, mens FilterSIM giver en digital simulering af gammeldags filtre.

Programmet kan ikke så meget andet end disse ting, og der er også begrænsninger. Man kan ikke frit vælge kompression med JPEG. Men man kan i stedet vælge TIFF og derefter komprimere i et andet program.

DCEnhancer kan hentes på download.pcworld.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis