Skæbneår for EDB Gruppen i Norden

De svenske og norske divisioner under det IBM-kontrollerede it-selskab EDB Gruppen skal meget hurtigt vise sit værd ellers bliver de hældt ud af koncernen. Enten gennem et frasalg eller en decideret lukning, vurderer en analytiker, der samtidig mener, at selskabet er undervurderet af aktiemarkedet.

I løbet af 2005 skal EDB Gruppens nordiske divisioner vise, at de kan tjene penge til koncernen, ellers er det ud.

Det vurderer analytiker Claus Almer fra investeringsbanken ABG Sundal Collier, der netop er begyndt analysedækning af den danske it-virksomhed.

- De svenske og norske operationer ser ud til at blive lønsomme senest ved udgangen af 2005. Sker det ikke, vil de blive lukket ned eller solgt, vurderer Claus Almer.

I regnskabet for 2004, der offentliggøres sidst i januar, vil netop disse to divisioner bidrage med skuffende beretninger og underskud, der kaster grus i den samlede indtjeningsmaskine.

I Sverige har et enkelt Axapta-projekt kostet mere end 10 millioner kroner, da timeforbruget løb løbsk. Problemet er identificeret og ventes ikke at give yderligere tab.

Men er tålmodigheden begrænset i Sverige, er der ifølge Claus Almer større sandsynlighed for, at den norske virksomhed sælges fra.

- 2004 ser ud til at være endnu et år, der næsten går i nul, og udsigterne for en væsentlig forbedring i 2005 er tågede, ræsonnerer analytikeren.

Strategi får ros

Trods de nordiske indtjeningsbump har administrerende direktør Leif Vestergaard efterladt et positivt indtryk hos investeringsbanken af EDB Gruppens strategi.

De forventer, at han vil implementere et effektvit kontrolsystem, så EDB Gruppen kan undgå tabsgivende projekter i fremtiden.

- Den største risiko ved at investere i EDB Gruppen er, at tabene i Sverige, Norge og ved større uprofitable Axapta-projekter fortsat ikke bliver adresseret, understreger Claus Almer.

Alligevel forventer han, at EDB Gruppen kan løfte sit driftsoverskud (EBITA) med 83 procent i 2005 sammenlignet med 2004.

Xellent kan løfte kursen

EG Utility, som er EDB Gruppens satsning på forsyningsvirksomheder er muligvis koncernens mest succesfulde område, men virksomheden har endnu ikke vist, at det kan få det fulde udbytte af divisionen.

- Vi forventer, at EDB Gruppen vil annoncere nogle Xellent-aftaler i 2005, men den store test bliver i 2006, når partnerkanalen er på plads, skriver ABG Sundal Collier.

Investeringsbanken tvivler også på, at hovedaktionæren IBM endnu har leveret den lovede støtte til en markedsføring af produktet i USA, da der endnu ikke har været offentliggjort aftaler fra den front.

Rum til forbedring

Konklusionen på investeringsbankens analyse er, at EDB Gruppen rummer flere muligheder for forbedringer, som vil løfte den allerede høje indtjeningsvækst, der er i udsigt.

Samtidig anses EDB Gruppen for undervurderet med omkring 40 procent i sammenligning med Tietoenator og WM-data, som er de mest sammenlignelige nordiske it-virksomheder, der er børsnoteret.

Banken forudser en stigning i EDB Gruppens aktie til kurs 175 inden for seks måneder sammenlignet med niveauet torsdag på kurs 144.

IBM ejer 56 procent af EDB Gruppen, og det kan yderligere bidrage til spekulationer om virksomheden.

- Hvis IBM vælger at øge eller sælge, kan det udløse et kæmpe potentiale og løfte værdien af EDB Gruppen med næsten 100 procent, vurderer Claus Almer.

Han regner dog ikke med, at IBM gør noget foreløbigt, da selskabet er optaget af at få integreret sit opkøb af Mærsk Data i forretningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere