Intel holder AMD på afstand

Chipgiganten Intel viste salgsfremgang på 10 procent i det sidste kvartal af 2004, mens overskuddet ikke helt kunne følge med. Til gengæld var rapporten mere positiv end konkurrenten AMD, der præsenterede en negativ prognose dagen før.

Verdens største chipproducent Intel formåede at overraske positivt tirsdag aften, da selskabet offentliggjorde rekordsalg i det sidste kvartal af 2004.

Intels salg steg 10 procent i fjerde kvartal til 54,3 milliarder kroner fra 49,2 milliarder kroner.

Og trods et mindre fald på to procent i overskuddet til 12 milliarder kroner var det bedre end investorerne havde ventet, ligesom prognosen for første kvartal af 2005 overraskede positivt. Selskabets aktie blev belønnet med et lille løft på børsen i New York.

Lønsomheden i Intel har gennem 2004 været presset af svulmende chiplagre og overkapacitet i produktionen på mange af selskabets fabrikker.

Ledelsen i selskabet vurderer dog, at en vending er undervejs primært drevet af efterspørgsel efter pc'er og mobiltelefoner, som bruger Intels chips.

I løbet af 2004 blev Intel ramt af flere udviklingsvanskeligheder, ligesom AMD viste sig som en værdig konkurrent, både hvad angår servere og pc'er.

Analytikere vurderer, at AMD-chips bliver brugt i 42 procent af de desktop-pc'er, der blev solgt i USA i julehandlen sammenlignet med 22 procent året før.

Intel har dog kæmpet sig tilbage, specielt inden for flash-hukommelse til mobiltelefoner, hvor selskabet har genvundet sin markedsledende position fra AMD-selskabet Spansion.

Intels salg af flash-hukommelse steg 61 procent i fjerde kvartal til 3,7 milliarder kroner.

Også på salget af chip til bærbare computere og servere har Intel formået at holde AMD på afstand, og Intel-chefen Paul Otellini regner på den baggrund med, at 2005 bliver et godt år for Intel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere