Dansk maillist-software har stor succes

Det startede som et gør det selv-projekt, men open source maillist-manageren ?mlmmj? benyttes nu af en række selskaber til professionel udsendelse af nyhedsbreve i større mængde. De danske udviklere håber at gøre produktet til en de facto-standard.

Da systemadministrator Morten K. Poulsen fra TV2 Interaktiv stod og manglede et stykke software, der kunne udsende omkring 100.000 nyhedsbreve, havde han reelt valget mellem at udvikle det selv fra grunden eller at bygge videre på en af de løsninger, der allerede eksisterede i open source-miljøet.

Han havde nemlig også et andet behov: Det skulle være muligt at hente modtagernes adresser i en database, og derfor ønskede han at have adgang til kildeteksten, så han kunne tilpasse softwaren til TV2?s behov.

Behovet var først og fremmest at kunne frasortere adresser, der ikke længere er aktive. Desuden benytter TV2 Interaktiv allerede Linux til mail- og webservere ? også til streaming.

Morten K. Poulsen kender webudvikleren Mads Martin Jørgensen fra Novell via Linux-brugergruppen, og det viste sig, at han havde udviklet en maillist-manager til eget brug.

Det førte til, at Mads Martin Jørgensen udviklede sin maillist-manager til et færdigt open source-produkt under betegnelsen ?mlmmj?.

Maillist-manageren har siden sidste efterår stået for udsendelsen af TV?s nyhedsbreve, og efterhånden for 10-20 andre selskabers udsendelser ? heriblandt Linux-distributionswebstedet gentoo.org.

I slutningen af november sidste år kom version 1.1.0.

? Vores forhåbning er, at ?mlmmj? er ved at udvikle sig til de facto-standard for denne type software, men der er jo et godt stykke vej, siger Morten K. Poulsen, som samarbejdede med Mads Martin Jørgensen i den sidste del af projektet.

Det er en kroget vej, der har ført til, at Mads Martin Jørgensen kom til at udvikle en maillist-manager. Han blev optaget af Linux, mens han studerede datalogi, og på CeBIT-messen i Hannover i 2000 mødte han en langhåret amerikaner fra Linux-selskabet Suse. Dette førte til, at han blev tilbudt et job for selskabet i San Francisco.

Imidlertid havde det økonomiske klima ændret sig, da han endelig kom derover i begyndelsen af 2001, og efter et halvt år flyttede han til Suses udviklingsafdeling i Nürnberg i Tyskland. I dag leder han et udviklingsteam på ti mand fra sin hjemmearbejdsplads i boligen i Odense, og Suse er overtaget af Novell.

? Da jeg flyttede hjem, havde jeg behov for at sætte en mailliste op, for at kunne bevare den nære kontakt med andre udviklere. De eksisterende managere var skrevet til bestemte servere, og jeg ønskede serveruafhængig software, så i løbet af et halvt år lavede jeg en version, der opfyldte mine egne behov. Da kontakten fra TV2 kom, kodede jeg videre for at nå en færdig manager, der også omfatter moderator-funktionaliteter med videre, siger Mads Martin Jørgensen.

Maillist-manageren er sådan set færdig, men de to udviklere arbejder på nye funktionaliteter, fordi de synes, det er sjovt.

Relevante links

Maillist-manageren ?mlmmj?

Denne artikel stammer fra Computerworld CTO, et nyt månedligt teknisk tillæg til den trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere