Ewire vil lancere konkurrent til dankort

Det danske internet-betalingssystem Ewire vil udfordre dankortet med et nyt betalingskort, der måske slet ikke bliver et kort, men bare en kode knyttet til et id-kort. En lancering vil dog tidligst komme i stand til efteråret.

Internet-betalingssystemet Ewire vil udvide sit forretningsgrundlag og tage kampen op med dankortet ved også at tilbyde en betalingsløsning i fysiske butikker.

Investoren bag Ewire, IAF, pusler også med kreditkort, og derfra er planerne om at lancere et betalingskort dukket op, ligesom den seneste hetz mod bankernes gebyr for dankortbetalinger har gjort en lancering aktuel.

- Den nye teknologi gør, at man kan komme udenom PBS, hvilket er en del af forliget om chipdankortet, der skal sikre konkurrence, siger Lasse Rungholm, der er direktør for Ewire.

Chipkort-terminalerne bruger internettet og kan med en lille softwareændring routes uden om PBS med henblik på clearing. Det vil Ewire udnytte for at tilbyde sine kunder et gebyrfrit alternativ til dankortet.

- Jeg er godt klar over, at vi ikke skal ind og vælte dankortet. Vi er myggen om mammuttens ben, som forhåbentlig ikke ender med at være indkapslet i en klump harpiks, siger Lasse Rungholm.

Hvordan løsningen skal udformes, er endnu ikke fastslået, men Ewire-betaling bliver måske ikke et fysisk kort. Selskabet overvejer forskellige løsninger for at tildele en sikker kode til gennemførelsen af betalinger.

- Man behøver bare noget, der kan identificere brugeren og en kode, der matcher, forklarer Lasse Rungholm.

Tidligst til efteråret vil danskerne se frugten af Ewires planer, der skal testes i en demo-version i løbet af foråret. Herefter skal selskabet undersøge stemningen i markedet af betalingsmodtagere, for at finde ud af om forretningsgrundlaget er til stede.

- Vi har ikke noget imod at dele ud af ejerskabet af kortdelen af vores betalingssystem til interesserede. På den måde kan betalingsmodtagerne kontrollere deres eget betalingssystem i stedet for at lade bankerne gøre det, fremhæver Lasse Rungholm.

Heri ligger en invitation til blandt andet Coop Danmark, der fredag i Politiken melder ud, at selskabet tumler med planer om at lancere sit eget betalingskort til sine medlemmer.

- Vi regner ikke med, at Coop og Dansk Supermarked kommer løbende af sig selv og så ønsker at sidde i saksen hos os, siger Lasse Rungholm.

FDB mener, at det nye dankort-gebyr åbner mulighed for at udforske alternative løsninger til sine 1,6 millioner medlemmer.

Ewire har i dag 222.000 konti og forventer, at en ny betalingsløsning til almindelige forretninger kan virke som løftestang for antallet af kunder til internetbetalingssystemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere