Stort millionbeløb til dansk LCD-produktion

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og ventureselskabet Dansk Kapitalanlæg har skudt et stort tocifret millionbeløb i fladskærmsproducenten Orion Europe. Orion har store vækstambitioner og drømmer om at blive den førende OEM-producent af fladskærme i Europa.

Den danske fladskærmsproducent Orion Europe har fået en tocifret millionindsprøjtning i frisk kapital fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og Dansk Kapitalanlæg, der sammen med den eksisterende investor, ITV Holding, satser på en ny erhvervssucces i Pandrup i Nordjylland.

Orion Europe forventer at kunne sælge for en milliard kroner i 2005, og selskabet regner med, at salget kan vokse 50 procent om året i de kommende år. Markedet generelt spås en vækst mellem 30 og 50 procent.

- Vi skal bruge pengene til at styrke den konkurrencemæssige situation inden for de kommende år, når LCD TV vokser vildt og blodigt, siger administrerende direktør Finn Ingemann Sørensen.

Overtog Flextronics

Selskabet har overtaget produktionsfabrik og en del medarbejdere fra Flextronics, der lukkede produktionen af elektronikprodukter i Pandrup i 2004. Nu har Orion Europe udvidet sin handelsvirksomhed til også at omfatte produktion.

- Og det er jo klart, at med to A-klasse-investorer som Dansk Kapitalanlæg og LD, så har Orion Europe sikret sig yderligere kapitaltilførsel om nødvendigt for at sikre vores ekspansion og vækst, tilføjer han.

De to investorer har dog ikke lagt garantier for yderligere investeringer, hvilket vil afhænge af udviklingen i selskabet.

Med nye investorer i folden og overtagelsen af Flextronics højteknologiske produktionsapparat i Pandrup mener Finn Ingemann Sørensen, at Orion Europe står godt rustet i kampen med de europæiske konkurrenter.

- Det er et marked, som er i så voldsom vækst, at der ikke er så mange virksomheder, der er rustet kapitalmæssigt til at gå ind i denne type virksomhed, da det er enormt kapitalbindende, ræsonnerer han.

Hos Lønmodtager Dyrtidsfond og Dansk Kapitalanlæg er man også lun på ideen. Det vurderes, at de nordjyske faciliteter til fremstilling og samling af fladskærme er de bedste i Europa.

Hurtig udvikling

Det skyldes til dels de europæiske toldsatser, at det overhovedet kan betale sig at fremstille elektronikprodukter i Nordjylland sammenlignet med lavtlønslande i eksempelvis Asien.

Desuden går udviklingen i markedet så hurtigt, at det ikke altid er en fordel at skulle have produkter sejlet fra Asien. Hvis Orion Europe kan få produktionen til at glide i stor skala, vil lønkronen efterhånden dale.

- Når vi ser på det, er Orion Europe konkurrencedygtig, og det er afgørende for vores investering, siger en talsmand fra LD.

Orion Europes overtagelse af Flextronics-fabrikken betød, at 120 til 150 af de 330 arbejdspladser, der var tilbage på Flextronics, blev reddet. Orion Europe er nu 250 ansatte i Pandrup mod 25 sidste år. Og planerne strækker sig videre.

I dag råder selskabet over 30.000 kvadratmeter fabrik og 140.000 kvadratmeter grund, som der skal bygges yderligere på for at udvide fabrikskapaciteten, hvis vækstmålene opfyldes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere