Easyjets stifter Stelios Haji-Ioannou er i forhandlinger med Deutsche Telekom, for at lancere lavpris mobiltelefoni i Tyskland.
Det skrev den tyske avis Der Tagesspiegel søndag, ifølge Reuters.
- Jeg kan ikke annoncere en aftale endnu, siger han til avisen.
TDC's europæiske lavpriskoncept, Easymobile, har allerede gennem tyskernes mobilselskab, T-Mobile lavet en aftale om lancering af produktet i Storbritannien i marts 2005.
TDC indgik i august 2004 en aftale med Easygroup om at lancere Easymobile-mærket i op til 12 europæiske lande.