Estland giver Danmark baghjul på bredbånd

Med priser på godt halvdelen af det europæiske niveau har baltiske Estland lagt sig i front, når det gælder om at tilbyde billig og hurtig adgang til internettet. Det viser en finsk undersøgelse. Danmark er ifølge en dansk undersøgelse blandt de dyre lande.

Esterne har glæde af de laveste bredbåndspriser i den Europæiske Union med en månedlig gennemsnitspris på 164 kroner, nogenlunde halvdelen af det europæiske gennemsnit.

Det viser en ny undersøgelse foretaget for det finske kommunikationsministerium, skriver Reuters.

Gennemsnitsprisen i Europa for en forbindelse på 512 kilobit per sekund er på 305 kroner per måned.

Billigst er Estland og dyrest er nabolandet Letland, hvor det koster hele 850 kroner per måned at erhverve sig den pågældende internetforbindelse.

I Danmark viste en rapport bestilt af videnskabsminister Helge Sander for nylig, at gennemsnitprisen for en 512 kilobit-forbindelse herhjemme ligger på 368 kroner per måned.

Det er godt 20 procent dyrere end gennemsnittet i Europa og hele 125 procent dyrere end i Estland.

Gennemsnitspriserne i de store europæiske lande, Frankrig og Storbritannien, ligger på henholdsvis 186 og 216 kroner per måned, mens Tyskland ligger lige over gennemsnittet med en pris på 312 kroner per måned.

Høje priser har været en stor hindring for europæernes adgang til højhastighedsadgang til internettet. Det er et problem for EU, der ønsker at formidlingen af information i Europa fortrinsvis skal ske via internettet fra 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere