EU afviser at forhandle med Microsoft

Microsoft skal indrette sin virksomhed efter EU-kommisionens sanktioner, og det er ikke til forhandling. Det vil betyde en svækkelse af softwarekolossens konkurrenceevne, vurderer en analytiker.

Microsofts konkurrenceevne vil få et tryk, efter at den danske dommer Bo Vesterdorf har afvist softwareselskabes appel om at udskyde sanktionerne mod selskabet indtil en endelig domsafsigelse.

Microsoft anser afgørelsen for et oplæg til forhandling, og håber, at selskabet kan indgå et forlig med EU-kommisionen på den baggrund, men EU-kommisionen afviser.

- Vi er ikke i en genforhandlingssituation, siger kommisionens talsmand Jonathan Todd til Reuters.

Microsoft mener, at der er bedre måder at imødekomme kommisionens bekymringer for selskabets dominerende position på markedet for operativ-systemer, som EU-kommisionen vurderer, at selskabet misbruger til at skabe konkurrencemæssige fordele i andre markeder.

Moderat skade

Bo Vesterdorf har i sin afgørelse lagt vægt på, at Microsoft ikke har bevist, at selskabet vil lide stor og uoprettelig skade ved at gennemføre de produktændringer, som EU-kommisionen har krævet.

Og han får opbakning fra Jyske Bank, hvis analytiker kun regner med en moderat effekt.

- Det (de krævede produktændringer, red.) svækker Microsofts konkurrenceevne moderat og er forbundet med ekstra omkostninger, skriver analytiker Robert Jakobsen i en kommentar.

Han mener, at den danske dommers afgørelse er overraskende i og med retten kun i 17 procent af tidligere lignende tilfælde har valgt den samme fremgangsmåde.

Ny windowsversion i januar

Dommen betyder, at Microsoft ikke kan afvente afgørelsen i appelsagen, men allerede nu skal tilbyde sine konkurrenter indblik i koden til sin serversoftware, så det bliver lettere for dem at tilbyde windows-integrerbare produkter.

Desuden skal Microsoft i Europa levere to versioner af Windows. En med og en uden Windows medieafspiller. Det er softwareselskabet klar med allerede i januar 2005.

- Mest af alt er vi bekymret for, at Microsofts fremtidige udviklingsmuligheder af Windows bliver skadet, lyder det fra Jyske Bank.

Windows har været i stand til holde prisen på Windows høj ved at tilbyde opgraderinger, der betød en række nye funktioner. Den mulighed kan nu være svækket.

- Ønsker Microsoft eksempelvis at tilføje software, der kan brænde dvd'er i Windows Longhorn, kan Microsoft meget hurtigt befinde sig i en lignende situation, vurderer Robert Jakobsen.

Han forventer til gengæld, at afgørelsen åbner muligheder for open source-udbydere som Sun Microsystems, Red Hat og Novell samt Real Networks og andre, der tilbyder alternative medieafspillere.

Microsoft har stadig mulighed for at appellere Bo Vesterdorfs afgørelse til EU's højeste retsinstans, European Court of Justice.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere