Forbrugerminister revser it-branchen

For mange forbrugere klager over computerkøb, finder Forbrugerstyrelsen og Henriette Kjær, minister for forbrugeranliggender. Ministeren opfordrer branchen til at danne et it-klagenævn. ITEK afviser ideen, men bakker op om at forbrugere og forhandlere skal have mere oplysning.

Forbrugerminister Henriette Kjær (K) mener, at it-branchen skal smøge ærmerne op og tage et ansvar for de mange forbrugere, der klager over for eksempel computerkøb.

Derfor opfordrer hun nu branchen til at oprette sin egen klageinstans, der kan tage hånd om problemet, frem for at sende aben videre til det offentlige.

- Branchen har også et ansvar for gode forbrugerforhold på IT-markedet. Både for at give forståelig information om de komplicerede produkter. Branchen skal tage hånd om sine egne klager ved at efterleve Forbrugerklagenævnets afgørelser og etablere sit eget godkendte private ankenævn, siger Henriette Kjær i pressemeddelelse.

Hos ITEK, it-organisationen under Dansk Industri, afviser direktør Tom Togsverd enhver snak om, at branchen skal oprette sit eget nævn for it-køb.

- Den diskussion har vi haft før. Men vi føler ikke, der er et behov for et særligt klagenævn. Teleankenævnet har været en succes, men den gevinst kommer ikke her, siger han.

Tom Togsverd mener ikke, at it-branchen kan gå samme vej som telebranchen, der netop har forsøgt at komme de mange klager til livs gennem nye retningslinjer.

- Vi har netop indgået en aftale med Forbrugerombudsmanden om fælles retningslinier inden for telebranchen, hvor det med småt kommer til at stå med større bogstaver. Men opgaven er sværere at løfte, når handler om it, uddyber Tom Togsverd.

Ubehageligt mange klager

Mette Thomassen er webkoordinator i Forbrugerstyrelsen, og hun har netop været med til at bygge et særligt it-tema op inde på Forbrug.dk.

- Hvis branchen selv tager ansvar, skubber de det ikke over på det offentlige. Et klagenævn ville øge forbrugertilliden, siger hun.

Mette Thomassen kan fortælle, at Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Gallup har lavet en redegørelse, der viser, at hver tiende, der køber en it-relateret vare, klager i butikken eller bytter varen.

- Det er en kombination af uerfarne brugere, produkter der ikke passer sammen og deciderede fejl i udstyret, fortæller Mette Thomassen.

Hun mener blandt andet, at forhandlere og leverandører ikke er gode nok til at

- Det er et ubehageligt højt tal, men det er jo svært at måle de her ting. Jeg tror ikke, altid at forbrugerne køber nogle ting, de har brug for. Jo mere komplekse produkterne er, jo større risikoen for at få noget forkert, siger Tom Togsverd.

Lad os snakke om det
Det faktum, at computerkøb ikke længere er forbeholdt de få, der handler i specialbutikker, spiller også ind, mener Tom Togsverd.

- Hvad er it? Er det computerspil fra Bilka? Det er et svært marked at have med at gøre. Vi synes, man skal gå oplysningsvejen, for eksempel omkring købeloven og de ny bestemmelser om garanti, siger han.

Dermed er ITEK i tråd med Forbrugerstyrelsen.

- Man bliver dårligt vejledt omkring købeloven ude i butikkerne. Personalet ved for eksempel ikke, hvor mange reparationer, butikken må sætte i gang, før forbrugeren kan forlange pengene igen, siger Mette Thomassen.

Svaret er 'en til to gange', men en del forhandlere bliver ved med at reparere på solgt udstyr.

- De aftaler, forretningerne har med forhandlerne, følger ikke nødvendigvis købeloven, og det giver jo en skævhed. Men der er ikke nogen automatik, og det er nok det, der giver nogle klagesager, vurderer Tom Togsverd.

Selvom han afviser tanken om et særligt it-klagenævn, lægger Tom Togsverd op til, at også forhandlere skal have mere oplysning.

- Det kunne være en god ide at sætte sig ned med Dansk Handel og Service, og det er vi parate til, foreslår han.

Relevante links

Forbrugerstyrelsens it-tema med gode råd




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere