Peoplesoft-handel startskud til fusionsbølge

Med Oracles køb af konkurrenten Peoplesoft for 58 milliarder kroner er producenterne af virksomhedssoftware nødt til at vurdere fremtiden i et risikabelt marked, der er styret af giganter. Analytikere peger på, at blandt andet BEA Systems og Siebel er i partnermangel.

Fundamentet til en serie af opkøb inden for virksomhedssoftware er støbt med Oracles køb af Peoplesoft. Det skriver Reuters.

Oracle, der bliver næststørst på virksomhedssoftware efter tyske SAP, har haft succes med at smøre konkurrencemyndighederne og dermed banet vejen for andre storfusioner.

Der er dog relativt få kæmpe softwareselskaber, og analytikere vurderer derfor, at sandsynligheden taler for at de store går på jagt blandt de mindre virksomheder, for at erobre talent og teknologi.

- Jeg tror, vi skal have en bølge af store og små handler, siger analytiker Bruce Richardson fra AMR Research til Reuters.

Ud over Oracle anses Microsoft for at være det eneste softwareselskab, der har lommer, som er dybe nok til at foretage et storopkøb inden for sektoren, men tidligere på året aflyste selskabet snakken med SAP, da det vil være for komplekst at integrere de to virksomheders teknologier.

Analytikerne peger på BEA og Siebel samt Lawson Software som de selskaber, der har mest brug for en partner.

- Siebel har det største arbejde foran sig, siger Bruce Richardson, som samtidig fremhæver, at SAP målrettet har gået efter store selskaber, som benytter Siebels kundeservice- og salgssoftware.

BEA vurderes at være et godt match til infrastrukturudbyderen IBM, som i øjeblikket har samarbejde med SAP, Peoplesoft og Siebel.

Steve Mills, som leder IBM's softwareforretning, mener, at Oracle-Peoplesoft-handlen presser på for yderligere konsolidering i branchen, ligesom den vil kræve, at mange selskaber søger stærkere partnerskaber.

Af de mindre selskaber peges på Hyperion Solutions, Cognos, Business Objects og Microstrategy som mulige kandidater for opkøb, hvis prisen ikke kommer for højt op. Inden for virksomhedssoftware er QAD og Manugistics også opkøbsmål.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere