Man skal passe på med at kalde noget for verdens bedste - men alligevel tør jeg godt satse butikken.
For uden at have set alle tv i verden, så siger min erfaring, at vi her har et tv, der er blandt de allerbedste.
Det er ubetinget det bedste, jeg har lagt øjne til.
Der er ingen tvivl om, at OLED har en eminent evne til at gengive farver mere organisk og naturligt end de fleste (i min optik alle) gængse LED-typer. Og på dette punkt er Panasonic historisk set i front.
Når OLED er bedst, har det en farvegengivelse, som giver mindelser om plasma og for den sags skyld et billedrør. Farvedybden og ikke mindst gløden i farverne er ekseptionel – og dertil naturligvis med 4K-opløsningen oveni.
Det betyder samlet set, at du får en stoflighed, der er svær at slå.
Skruet op for lyset
Når talen går på farvegengivelse og dybde, har Panasonic næsten altid været et mulehår foran konkurrenterne.
De benytter godt nok samme OLED-paneler som de fleste andre. Men de har en billedchip – billedgenerator, der betyder, at de får mere ud af de samme lysflader.
Her slår Panasonic selv på sit samarbejde med de store Hollywood-selskaber. Det skulle give dem i fordel, når det gælder kalibrering.
Hvad der er marketing og reelt, kan jeg ikke gennemskue – men jeg kan konstatere, at de gang på gang leverer bedre billeder end selv de bedste konkurrenter.
Og de to topmodeller, der lige er lanceret til 2023-sæsonen, er reelt meget tæt på forgængeren. Eneste forskel er, at man benytter et Master Pro OLED-panel, hvor der er kælet ekstra for detaljerne.
Det betyder blandt andet en større og bedre strømforsyning og en (passiv) køling af OLED panelet.
Det betyder, at man kan skrue op for lyset i panelet uden at gå på kompromis med levetiden. Og netop lysstyrken har jo været OLED-panelernes akilleshæl. Her kan du få mere knald på et godt LED TV, som er en fordel, især i dagslys.
Mere knald på farverne
Og at der er skruet op for lyset, kan i den grad ses. Der er mere knald på det hele, men ikke med mange af de pre-indstillinger, hvor farverne bliver unaturlige. Det hele foregår med et kæmpe overskud.
Med overskud mener jeg, at farver gengives med en enorm intensitet. Der er power på lyset i farverne, men ikke på en anstrengt måde, som jeg kan opleve med nogle paneler.
Det betyde,r at selv når der er skruet helt op for pastelfarverne i Netflix-filmen 'Don´t Worry Darling' sidder du og slapper af i øjnene. Der er en dynamik i billedet, der både er imponerende og meget naturlig.
I samme film kan man se, at sortniveauet, der i forvejen er godt på OLED, har fået et ekstra nøk. Sort er helt sort, og samtidig kan du se små detaljer i højlyset.
I samme førnævnte film er der en scene skudt i fugleperspektiv, hvor du ser en hel sort Chevrolet Corvette. Og her kan du med al tydelighed også se, at der er små jævne ridser i kølerhjelmen.
Disse detaljer kan du også se på andre gode tv. Her er det blot langt større klarhed. Og heldigvis ikke på en kold facon, så film ligner dokumentarfilm. Der er stadig med det filmiske skær, der gørm at det hele ser mere roligt og naturligt ud.
Overraskende god lyd
Panasonic har aldrig været bedst på smart tv-delen, og selv om selskabet har givet det et hak i den rigtige retning, er det stadig ikke det mest intuitive.
Men den store fjernbetjening har da flere direkte knapper til streaming tjenester med mere.
Panelet håndterer også 120 Hz, så du lettere kan bruge det til gaming. Og nu prisen er 25.000 kroner for den 65” vi tester, er det jo meget godt.
Men det er for film, serier og tv-kigning du skal ofre de mange penge. Og køb gerne en lydbar, selvom lyden faktisk er blevet ret god.
Der er indbygget flere højttalere, og der kan også spilles Dolby Atmos med god effekt.
Lyden er bestemt i den bedre ende. Men et tv af denne klasse fortjener trods alt et godt eksternt lydanlæg eller lydbar, der kan matche billedet.
TV’et til entusiasten
Panasonics nye top tv koster boksen: Hele 25.000 kroner skal du bløde.
Vil du spare, kan du endda sagtens købe sidste års model. Den hedder TX-JZ1500 (det nye TX-LZ1500) og så sparer du let 7.000-8.000 kroner.
Men vil du have det ypperste, må du til lommerne. Men så får du også et af verdens absolut bedste tv lige nu, når vi taler farvegengivelse. Jeg lægger som sagt gerne hovedet på blokken med den påstand.
På billedsiden er det til ren topkarakter. Når det får en karakter lavere, skyldes det, at nummeret større (TX-LZ2000) har et bedre lydsystem, og at Panasonic trods alt ikke er bedst på alle parametre. Men det er damn close.