TDC-selskab dømt ude i ungarsk 3G-kapløb

Telekoncernen TDC's delejede ungarske selskab HTCC er ude af konkurrencen om en 3G-licens i Ungarn, da selskabet stillede betingelser i sit bud og dermed ikke levede op til de officielle konditioner for buddet. Men det er ikke verdens ende, siger bestyrelsesformanden.

Ungarske HTCC, som TDC ejer 41 procent af, får ikke en 3G mobillicens i Ungarn, der i første omgang har uddelt licenser til Telenors Pannon og Deutsche Telekoms T-Mobile.

En tredje licens ventes at gå til Vodafone, som er den tredje af de eksisterende mobiloperatører i Ungarn, men det afhænger af de i gangværende forhandlinger.

Den fjerde licens sloges TDC-selskabet med Tele2 om, men ingen af de to levede op til de ungarske telemyndigheders krav om nødvendige bankgarantier.

Stor udbredelse
HTCC stillede selv betingelser for at købe en licens på et mættet ungarsk mobilmarked, hvor en stor andel af befolkningen allerede taler i mobiltelefon.

- Det er rigtigt, at det bud vi afgav, ikke var i tråd med konditionerne, da vi afgav det, og derfor vidste vi, at der var en risiko for, at vi ikke ville få licensen, fordi de betingelser, vi stillede, ikke ville blive indfriet, siger Torben Holm, der er bestyrelsesformand i HTCC og vicedirektør i TDC-koncernen.

Han erkender, at HTCC går glip af en udvidelse af forretningsmulighederne i det ungarske selskab, som hovedsageligt sælger fastnettelefoni og bredbåndsforbindelser til knap 200.000 kunder i Ungarn.

- HTCC er et sundt og godt lille selskab, som har drevet en fin forretning i adskillige år. Og det vil HTCC blive ved med. Vi går glip af en upside, men det berører ikke den forretning, som vi allerede er i. Det er ikke verdens ende, siger Torben Holm.

Det er en noget anden holdning end for tre år siden, da teleselskaberne var parat til at betale næsten hvad som helst og i flok kastede sig over europæiske 3G-licenser som glubske hunde ved spisetid.

De tre hollandske licenser er solgt for beløb omkring 550 millioner kroner, som skal betales over en tre-årig periode.

Den fjerde licens, som HTCC bød på, vil ikke blive udbudt igen, oplyser telemyndighederne i Ungarn.

Omkring 84 procent af ungarerne taler i mobiltelefon og med 47 procent af markedet sidder T-Mobile i front med Pannon som nummer to med 33 procent af markedet. Vodafone har en markedsandel på 19 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere