Konkurrenter vil udnytte IBM-salg

Umiddelbart vil IBM salg af sin pc-division til kinesiske Lenovo ikke skabe de store rystelser på verdensmarkedet for pc'er, men usikkerhed om Lenovo's evner til at løfte opgaven kan gøre konkurrenterne mere aggresive på kort sigt.

IBM's salg af pc-forretningen for næsten 10 milliarder kroner til kinesiske Lenovo vil skabe lidt usikkerhed i markedet, som konkurrenterne vil forsøge at udnytte. Det vurderer analytiker Anders Elbak fra analysehuset IDC.

- Der kommer noget usikkerhed i markedet, som kan betyde et mindre fald på kort sigt, men det afhænger meget af, om Lenovo kan levere en ordentlig kvalitet. Kan selskabet det, tror jeg også, at det kan opretholde det, som det har nu, siger Anders Elbak.

Han og andre analytikere vurderer, at konkurrenterne HP og Dell vil medvirke til at gøde denne usikkerhed for at kunne køre deres egne produkter i stilling, så de kan hente de store virksomhedsordrer.

Kvalitet bliver udfordringen
Den store udfordring for Lenovo, der får IBM's Stephen Ward ved roret, er at sikre kontinuiteten i IBM's løsninger med hensyn til kvalitet, produktbredde og udvikling.

- Jeg tror ikke, at der kommer til at ske noget radikalt fra den ene dag til den anden, og så længe pc'erne er brandet IBM, tror jeg ikke, atdet betyder så meget. Forhandlerne vil se tiden an for at vurdere, om kvaliteten bevares, siger Anders Elbak.

Produktionen af IBM's computere foregår allerede for en stor del i Fjernøsten, og derfor behøver en sammenlægning med Lenovo ikke at betyde det store for kvaliteten, vurderer IDC-analytikeren.

Spørgsmålet er, hvordan markedet vil opfatte de fremtidige pc'er fra Lenovo-IBM fusionen.

- Skærer de i kvaliteten, servicen eller sikkerheden, kan pc'erne hurtigt blive opfattet som bambus-pc'er, men det er også worst-case, siger Anders Elbak.

Hos IBM i Danmark er man endnu ikke klar til en vurdering af effekten af salget af pc-divisionen på den danske forretning.

På internationalt plan forventer IBMs informationschef Anders Lund Rendtorff, at Lenovo står bedre rustet i kampen om markedsandele, ikke mindst på det hastigt voksende kinesiske marked. Med IBM som foretrukken serviceleverandør ventes det at kaste flere forretninger af sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere