Italiensk mobilhandel til 150 mia. kroner

Italiens største teleselskab, Telecom Italia, vil købe samtlige de resterende 44 procent af sit mobilselskab, som selskabet ikke allerede ejer. Aktieposten har en værdi på knap 150 milliarder kroner.

Italiens tidligere telemonopol, Telecom Italia, vil ifølge nærtstående kilder have fingre i alle aktierne i dets mobilselskab, Telecom Italia Mobile, skriver Bloomberg.

De 44 procent af mobilforrretningen, som Telecom Italia ikke allerede har kontrol over, har en markedsværdi på næsten 150 milliarder kroner.

Fondsbørsen i Milano har sat de to selskabers aktier i pause i dag og i morgen på foranledning af selskaberne. Det sker forud for et møde mellem ledelserne i de to teleselskaber tirsdag.

Sigter efter højere indtjening
Formanden for Telecom Italia vil med købet søge mod højere indtjening, der vokser mere i mobildivisionen sammenlignet med den traditionelle fastnet-telefoni.

Telecom Italia Mobile tjente 4,8 milliarder kroner i tredje kvartal og salget steg otte procent til 25 milliarder kroner. Til sammenligning halveredes indtjeningen i Telecom Italia i den seneste kvartal.

Fusioneres de to selskaber vil det betyde en samling af teleselskaberne, der blev skilt i 1995 i forbindelse med børsnoteringen af aktierne i Telecom Italia Mobile.

Også de tidligere telemonopoler i Tyskland og Frankrig har tilbagekøbt aktiver og forretningsenheder de havde skilt sig af med.

France Telecom brugte næsten 50 milliarder kroner i april på at tilbagekøbe resten af mobilenheden Orange og Deutsche Telekom, som er Europas største teleselskab, tilbyder 21,6 milliarder kroner for en andel i internet-divisionen, T-Online.

Tilbagekøbene af enheder med hurtigere indtjeningsvækst skal hjælpe de tidligere monopoler med lette en voksende gældsbyrde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere