Netdesign solgt til TDC for 350 mio.

TDC har for en samlet pris på 350 millioner kroner købt netværksleverandøren Netdesign, der igennem de seneste år har vundet mange store ordrer inden for IP-telefoni.

TDC fortsætter sin række af opkøb inden for IP-netværk med købet af den danske netværksleverandør og systemintegrator Netdesign, oplyser teleselskabet i en pressemeddelelse.

TDC lægger i alt 350 millioner kroner på bordet for Netdesign, der holder til i Farum. TDC blev valgt efter en budproces, hvor selskabet kom med det bedste bud.

Computerworld beskrev for to uger siden, hvordan Netdesign var på vej mod et salg efter, at drømmen om en børsnotering brast. Her blev netop TDC nævnt som den mest sandsynlige køber.

Netdesign har de seneste par år vundet en række kæmpeordrer på IP-telefoni, blandt andet i konkurrence med TDC. Senest vandt Netdesign to EU-udbud om at levere både netværksinfrastruktur og IP-telefon til DR Byen.

Købet kommer kort tid efter, at TDC overtog den svenske netværksleverandør Song Networks for et milliardbeløb.

- TDC Erhverv har positioneret sig stærkt i det danske IP-marked de sidste par år, og med de samlede kompetencer fra TDC, Song og Netdesign bliver vi den bedste pan-nordiske leverandør af IP-baserede kommunikationsløsninger, udtaler Martin Lippert, direktør for TDC Erhverv.

TDC oplyser, at Netdesign fortsætter med samme navn som et selvstændigt datterselskab under TDC Totalløsninger. Netdesigns administrerende direktør gennem 17 år, Bent Balsby, træder derimod tilbage og overlader det daglige ansvar til forretningspartneren Jørgen Kragbøll.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere