Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Fun fact: Vidste I, at Danmark er et glacialt landskab, det vil sige skabt af gletschere og smeltevand fra samme?
Det betyder i praksis, at det er komplet umuligt at forudsige, hvordan landskabet eller undergrunden ser ud et givet sted, med mindre man har boret/gravet og undersøgt det.
Den dag i dag arbejder man for eksempel stadig på at kortlægge vores undergrund, et projekt, der startede for 125 år siden.
Og hvis en havvindmølle skal opstilles skal vi have folk ud i et skib for at sende bølger af forskellig art ned mod havbunden for at se, hvad der er under den.
Det med gletschere og smeltevandet er også forklaringen på, at man nogle steder pludselig har nogle bakker midt i et fladt landskab, i øvrigt.
Nogle gange tænker jeg på, om man har taget de glaciale principper lidt for meget til sig med hensyn til processer, arbejdsgange og omstillinger her i landet.
Tag nu diversitet, som kommer af det latinske ord ”diverse” (/joke). Dér kan man tale om glaciale hastigheder.
Først var det noget med kvinder. Så var det noget med LGBTQAPIK. Der har også været noget med hudfarve, endda til (højtidelige) tider noget med alder.
Men https://DerSkerIkkeEnSkid.dk, vel?
De unge og kække
Der er ingen kvinder i bestyrelserne. Man ansætter stadig kun de unge og kække, der ligner den ansættende mest muligt.
Ofte med HR i loopet, som med deres ENORME livs-, menneske- og erhvervserfaring skal tolke ikke-konklusive tests, hvor man per definition ikke kan svare rigtigt, forud for den afgørende samtale.
Det ville være megasjovt, hvis man helt bevidst KUN havde ikke-regnskabskyndige IT- & marketingsfolk til at ansætte den næste kreditorbogholder eller en CBS-International Business-IT-Innovations-person til at teste den næste truckfører til lageret, ikke? Men nej, det ville alligevel være skørt, ikke?
Og når vi skal tænke nyt, spændende, innovativt og alt muligt?
Så nedsætter vi udvalg bestående af The Usual Suspect, det vil sige tre gamle mænd, der har prøvet at "tænke nyt" i årtier på det samme område med de samme mænd omkring sig - med større eller mindre succes.
Hav af kontorchefer
De offentlige grøn-bæredygtig-innovation-iværksætter-paneler består af et hav af kontorchefer og lignende fra styrelser i alle betydende positioner samt nogle gamle mænd og kvinder, der altid og kun har arbejdet i kæmpebikse a la Microsoft og Nordea, samt to kransekagefigurer fra det rigtige/relevante miljø.
På netop dét punkt er der sket et voldsomt skred til det bedre: For få år siden var der kun én kransekagefigur.
Alt dette har intet med diversitet at gøre.
Når man skriver den ene skåltale efter den anden på hjemmesiden og stadig har en arbejdsstyrke bestående af det samme mix som før, en HR-afdeling, der ansætter dem, der ligner dem selv, og en ledelse, der stadig er uden lesbiske asiater med tørklæde eller mænd i høje hæle - så har man ikke omfavnet diversitet.
Så er det stadig bare noget man gør for at følge lidt med og ikke komme under beskydning.
Det er ikke noget man reelt har tænkt over som en konkurrencefordel og en etisk/moralsk god ting.
Ægte diversitet ser ud til at være godt i mange situationer. Den med kvindelige topledere og bedre resultater kan vist reelt eftervises.
Så gik det stærkt
Bülow Lakrids fik succes i arabiske lande præcist fordi de (tilfældigvis) havde folk med arabisk baggrund ansat, som blev ved med at rette på deres produkter indtil de ramte den smag og det glimmer man foretrækker i for eksempel Golf-staterne, og så gik det stærkt.
Men som sagt: det ser ud til, at man egentlig ikke er reelt interesseret i ægte diversitet. I et land, hvor man aldrig ser et eksempel på et ægteskab mellem en person fra Vestegnen og en fra Nordsjælland, bør det måske ikke undre.
Kan I huske CSR? Corporate Social Responsibility? Det endte med at være noget med, at man donerede penge til en gigant-NGO.
Som del af det absurde teater, som ESG stadig er, præsterede en Novo-forsker endda at blive Årets Dyreven, udnævnt af Dyrenes Beskyttelse, på trods af, at de arbejder målrettet med forsøgsdyr, og mange af dem. Og han/de blev ikke Årets Dyreven for at stoppe dyreforsøg, men for at ”forbedre forholdene” for dyrene. Halleluja.
Så fik vi ESG (Environment Social & Governance). Vi må heller ikke glemme de grønne regnskaber, som specielt forurenende virksomheder er mestre i at fremtrylle.
Åh ja, nu om dage flager alt og alle da heldigvis også med regnbueflag når Pride-tingen går løs. De serverer sikkert også regnbueis i kantinen i den uge. Gad vide, hvad de gør til dagligt i den sammenhæng?
Væk er de
Jobopslagene bugner med billeder af en ung, kvindelig asiat, en mørklødet mand med kulsort fuldskæg, en ældre, hvid herre og en stram, hvid tante med briller, der alle står i ekstase rundt om et bord med en powerpointslide på væggen i baggrunden.
Eller en skrækslagen kvinde, der læner sig væk fra en stor, hvid mand, der har gang i Den Pegende og Belærende Håndbevægelse.
Væk er de dersens fantastiske billeder, hvor ét eller to unge, hvide mennesker hang oppe i luften over en blomstereng, storsmilende, med armene strakt i vejret og benene bøjede ved knæene.
Det er vel på en måde, trods alt, like, et fremskridt.
Man skriver lange tekster om den manglende forskelsbehandling i biksen under jobopslagene. Faktisk meget, meget lange tekster. Så er dén ligesom også ticket af.
Men: En af mine venner hørte forleden nogle HR-folk i hans egen biks, der officielt gør MEGET ud af det dér med ikke at forskelsbehandle mht alder, grinende fortælle de andre, at de selvfølgelig med det samme havde sorteret alle dem over 50 fra til et job, som blev søgt af ret mange. Haha. Høhø. Tihi.
Disse HR-folk var i øvrigt alle ret unge og ret hvide.
Man gør åbenbart reelt intet, med mindre man er tvunget op i et hjørne. Heller ikke når det gælder diversitet.
Man skal gøre noget anderledes
Hvis man ønsker at skille sig ud skal man enten gøre noget anderledes eller bruge 400 millioner kroner på en imagekampagne a la Carlsbergs "Probably The Best Beer In The World”-kampagme.
Reel diversitet starter med at fjerne enhver mulighed for bias, dvs. alle ansøgninger skal renses for navn, alder, køn, osv., og man skal selvfølgelig sørge for, at de otte unge mennesker i HR hverken udvælger dem, der ligner dem selv eller udvælger baseret på nøgleord de ikke selv forstår – endsige forsøger at tolke de der skøre og ligegyldige tests.
Det er måske lidt drastisk for de fleste. Nu kører det jo lige så godt.
Men hvad så med at lade enten din teenagesøn, partneren, din ven nede på bodegaen eller Yilmaz fra slagerbutikken Ali Baba på Halmtorvet interviewe de fem ansøgere?
Eller lave et advisoryboard bestående af en grønthandler, en selvstændig kropsterapeut, en pensioneret politimand og en sygeplejerske med tørklæde.
Den type mennesker kan for eksempel stille de virkeligt trælse spørgsmål til eksempelvis en it-udvikler, fordi de alle har været ofre for it-systemer og ”digitalisering”.
Eller, Gud forbyde det, du kunne spørge et udvalg af de kunder, der skal finansiere den nye gut eller gudinde - eller dem, der skal være "interne kunder" i din egen biks til den nye person...
Det vil sikkert ende med at spare dig en masse tid og penge, gøre alt sjovere, din biks mere diverse-agtig og solopgangene noget pænere.
PS: Jeg hørte fra en gut i Netcompany, at de faktisk lader cheferne ansætte deres egne folk, og at cheferne reelt har faglig viden. Respekt for det. Og tak for at lade mig det vide.
Hvis du hader diversitet, så hører jeg gerne fra dig. Også, hvis du ikke hader det.
Og de eksempler jeg får på uetisk og tåbelig opførsel, og det er nogle stykker efter hver klumme, holder jeg for mig selv og bruger kun i en sådan form, at ingen kan spore jer. I er trygge i mine skrivende hænder!
Så fortæl på mogensxy@gmail.com... Fortæl!
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.