Britiske konkurrencemyndigheder langsommeliggøre processen i et af historiens største tech-opkøb – nemlig Microsofts køb af Activision Blizzzard.
Microsoft vil købe spilfirmaet i en enorm handel på omkring 69 milliarder dollar, hvilket svarer til over 500 milliarder danske kroner.
Processen er dog langstrakt og har været i gang siden januar, da den kræver godkendelse fra konkurrencemyndighederne i de lande, hvor selskaberne er aktive, skriver Windowscentral.
Derfor er det også en bet for Microsoft, at den britiske konkurrencemyndighed Competition and Markets Authority (CMA) ikke fandt sin fase-1-gennemgang af opkøbet tilstrækkeligt, men nu henviser handelen til en dybere gennemgang.
Det sker, da Microsoft, som også ejer Xbox, ifølge myndigheden kan skævvride konkurrence inden for konsoller og spilabonnementer, og at dette blandt andet vil skade konkurrenten Sony, som står bag den konkurrerende konsol Playstation.
Det skriver Reuters.
"Fusionen vil blive henvist til en dybdegående undersøgelse, medmindre parterne giver acceptable tilsagn om at løse disse konkurrenceproblemer," meddeler CMA ifølge mediet.
En af Microsofts absolutte topfolk Brad Smith, som har titlen president og vice chair, har derfor nu reageret på afgørelsen med en erklæring om samarbejde.
"Vi er klar til at arbejde sammen med CMA om de næste skridt og adressere enhver af dens bekymringer," meddeler Microsoft-chefen ifølge Windowscentral og fortsætter:
"Sony, som brancheleder, siger, at det er bekymret for Call of Duty, men vi har sagt, at vi er forpligtet til at gøre det samme spil tilgængeligt på samme dag på både Xbox og PlayStation. Vi ønsker, at folk skal have mere adgang til spil, ikke mindre."
Nu må tiden vise, om den yderligere granskning bliver nødvendig, eller om det lykkes for Microsoft og Activision at levere tilstrækkeligt til CMA inden deadline 8. september.
Læs CMA’s dom her.