Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vi kender alle sammen problematikken. Forandringstempoet, der kendetegner den moderne tidsalder, sætter konstant virksomheders tilpasningsevne på prøve i en hidtil uset grad.
Ifølge Gartner vil efterspørgslen efter softwareudvikling vokse fem gange hurtigere, end it-udbuddet kan levere, som resulterer i de velkendte udfordringer på alt fra pris til mangel på ressourcer.
Flere virksomheder er derfor begyndt at adoptere low-code teknologier for at sikre den nødvendige innovation til at levere skræddersyet løsninger på konkrete forretningsbehov og for at imødekomme det stigende behov for kvalificeret softwareudviklere.
I 2025 vil 75 procent af nye applikationer, der udvikles af virksomheder, anvende low-code eller no-code teknologier, hvilket er en stigning fra under 25 procent i 2020.
Erkendelsen gør sig ikke kun gældende for virksomheder men også for brugere, der interagerer med disse teknologier på daglig basis.
Min egen rejse fra RPA til en mere holistisk forståelse for low-code platforme er en manifestation af selvsamme erkendelse.
Softwareudvikling bliver tilgængeligt for alle
Low-code kan betragtes som et understøttende værktøj til softwareudvikling, der benytter sig af en mere visuel tilgang ved brug af bl.a. drag-and-drop blokke, som man f. eks kender det fra undervisningsværktøjet Scratch.
Ved at minimere behovet for at skrive flere linjers kode bliver adskillige aspekter af udviklingsprocessen automatiseret, som eliminerer besværet for de nødvendige opsætninger, som opstartsfasen af mange projekter er kendetegnet ved.
Formålet er nemlig ikke at erstatte udviklere men snarere at lette arbejdsprocessen, samt gøre softwareudvikling mere tilgængeligt for flere brugere.
De såkaldte ”Citizen developers” – de mindre tekniske medarbejdere med begrænset kodeerfaring, som kan støtte op omkring lindring af it-efterslæbet og tage ejerskab over forretningsprocesser, som de i forvejen kender bedst.
Men virker alt det her overhovedet i praksis?
Svaret finder vi allerede, hvis vi tager udgangspunkt i den succesfulde adoptering af low-code indenfor RPA (Robotic Proces Automation), som også var min egen start på rejsen.
Opdagelsen af RPA
Som det oftest er tilfældet med nye tendenser, værdsatte eller forstod de fleste heller ikke det tekniske grundlag for RPA. Var der tale om fysiske robotter, der nu var kommet for at gøre os alle arbejdsløse ved at overtage alle former for manuelt arbejde?
Andre var mere skeptiske omkring den tekniske værdi. Er RPA grundlæggende set ikke blot et screen scraping værktøj; en trend vi allerede har set gentagende gange før?
Uvidenheden og skepsissen ændrede sig dog meget hurtigt: Intelligent automatisering er i fremgang og anses af eksperter for potentielt at have samme indvirkning på viden arbejderes arbejdsgange som industrialisering har haft på arbejderklassen!
Flere og flere er begyndt at indse fordelene ved automatisering. Grand View Research vurderede RPA-markedet til 1,89 mia. dollars i 2021, med en forventet årlig vækstrate på 38,2 procent fra 2022 til 2030.
Da jeg selv stødte på RPA for første gang, blev jeg hurtigt fascineret af, hvor intuitive, visuelle og tilpasselige disse platforme er.
Sammenlignet med den komplekse logik, syntaks og arkitektur, jeg skulle vænne mig til, mens jeg studerede, leverede disse programmerbare softwarerobotter præcis de samme resultater ved at udføre nøjagtigt samme opgaver som en ganske almindelig bruger, som at sende mails eller udfylde dokumenter, alt sammen ved at følge foruddefinerede trin via enkle flows.
Jeg oplevede hurtigt, hvordan RPA leverede værdi ved at optimere gentagne og trivielle manuelle processer i både den private og offentlige sektor.
Mange oplever dog også, hvordan udefinerede forretningsprocesser, som indeholder høj kompleksitet, passer dårligt til automatisering.
Man kan endda hurtige ende med at sætte strøm til automatisering af ineffektive processer, der ikke er investeringen værd. En faldgrube, der naturligt medfører forhindringer i automatiseringer af end-to-end processer.
Da disse softwarerobotter udfører regelbaserede opgaver, kan selv minimale ændringer eller opdateringer af brugergrænsefladen medføre, at en robot kræver rutinemæssig vedligeholdelse. En udfordring, der yderligere komplicerer evnen til at tilpasse tiltagende ændringer og giver anledning til bekymring over, hvilke dele af forretningsgangene, der kommer til at blive berørt.
Det var omkring det her tidspunkt, jeg blev introduceret til ideen om, hvordan samme underliggende teknologi kan bruges til at løse førnævnte dilemma.
Ved at abstrahere og automatisere hele softwareudviklingscyklussen.
Low-code har nemlig potentialet til at levere en integreret platform, der dækker hele leveringscyklussen, uden at begrænse omfanget af udviklingsfasen til kun at omfatte genskabelsen af allerede eksisterende handlemønstre.
Low-code er kommet for at blive
Ved at stifte bekendtskab til flere low-code platforme som Mendix, Microsoft Power Platform og Appian, oplevede jeg, hvordan den samme intuitive og visuelle tilgang til softwareudvikling kan bruges som et værktøj til ikke kun at automatisere eksisterende processer, men også gentænke dem på ny.
Her kan end-to-end applikationer bygges fra bunden uden at lade sig hæmme af legacysystemers sædvanlige begrænsninger.
Ved hjælp af disse platforme kan applikationer erstatte kunders ineffektive processer ved at levere løsninger i tæt samarbejde med slutbrugeren.
Ved hjælp af de samme velkendte værktøjer og principper – variabler, objekter, databaser, API’er, udvidelsesmuligheder, sikkerhed osv. kan low-code levere de samme komplekse resultater, som vi kender det fra ethvert andet moderne programmeringssprog.
Ligesom tilfældet med RPA, er low-code kommet for at blive en integreret del af kerneforretningen.
International Data Corporation (IDC) hævder, at bevægelsen i 2023 vil resultere i 500 millioner nye apps – det svarer til mere end de foregående 40 år tilsammen.
Jeg er derfor ikke i tvivl om, at den tiltagende brug af low-code forsat vil sikre en lang række fordele for virksomheder, it-afdelinger og medarbejdere fremadrettet.
Tre gode råd til at komme i gang
Her er 3 råd til at komme godt i gang med low-code:
Identificer nuværende og fremtidige processer:
Udpeg jeres ineffektive arbejdsgange, som trænger til en opdatering ved at undgå de høje omkostninger, der er forbundet med at udvikle tilpassede applikationer fra bunden.
Er jeres kundeoversigt stadig baseret på manuelle opdateringer af Excelark f.eks? Ved at identificerer behovet er det nemmere at vurdere, om low-code er den rette løsning. På den måde kan I også vælge, hvilken platform der passer bedst til jeres specifikke behov.
Udpeg jeres Citizen developers:
Selvom low-code gør softwareudvikling tilgængeligt for alle, kræver det stadig en interesse og forståelse. Derfor er det vigtigt at udpege, hvem der skal designe, udvikle og vedligeholde jeres løsninger.
Disse medarbejdere skal muligvis også igennem et kort træningsforløb, der ruster dem til at arbejde med en bestemt platform.
DevOps
Benyt en platform der understøtter muligheden for agil udvikling. Det kan være værktøjer for versionsstyring eller muligheden for at arbejde i forskellige udviklingsmiljøer (test, produktion osv.).
Hvis du er interesseret i at vide mere om low-code, og hvad de forskellige platforme kan tilbyde, kan du læse mere her:
https://www.mendix.com/low-code-guide/
https://appian.com/resources/resource-center/demos-ebooks-guides/low-code-guide.html
https://powerapps.microsoft.com/en-us/
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.