ITEK: Skrot lov om aktieoptioner

Det er ikke hot at tilgodese danske medarbejdere med aktieoptioner oven på flere retssager og en lovændring, der giver medarbejdere ret til at beholde deres optioner ved en fyring. Dansk Industris it-organisation, ITEK, vil have skrottet reglen.

Lad virksomhed og medarbejder aftale frit i hvilke situationer man som ansat skal aflevere sine aktieoptioner tilbage til virksomheden. Det foreslår Tom Togsverd, som er direktør for Dansk Industris it-gren, ITEK.

- Jeg håber og tror, at det på sigt kan ændres til en mere liberal ordning, så medarbejder og virksomhed kan aftale, hvad de vil, siger Tom Togsverd.

Hans vurdering kommer efter, at Intel er blevet dømt til at honorere to tidligere medarbejderes aktieoptioner stik imod selskabets regler i optionsprogrammet.

Højesteret stadfæstede tirsdag en tidligere dom, der fastslår at optioner er erhvervet løn, når de tildeles. Derfor kan man ikke fratage dem på et senere tidspunkt.

Ingen direkte konsekvenser
Dommen får ifølge ITEK ingen direkte konsekvenser, da lovgivningen har overhalet indenom, stærkt inspireret af den sag, der har ført til dommen.

Lovgivningen siger nu, at man skal tilbagelevere sine aktieoptioner, hvis man selv forlader virksomheden, mens man kan beholde optionerne, hvis man bliver fyret.

- Intel-dommen har mistet sin aktualitet. Inden loven blev vedtaget, var der mange virksomheder, som holdt sig tilbage med at uddele aktieoptioner. Efter vedtagelsen er en del svenske virksomheder i gang igen, mens de amerikanske virksomheder fortsat lurepasser, siger Tom Togsverd.

Han forklarer situationen for de amerikanske virksomheder med at deres optionsprogrammer er godkendt af de amerikanske skattemyndigheder under forudsætning af, at optionerne tilbageleveres, når en medarbejder ikke længere er ansat, uanset om man går selv eller bliver fyret.

Det betyder, at de amerikanske virksomheder skal have ændret deres aftaler med amerikanske myndigheder, for at tilgodese medarbejdere i Danmark.

- Det vil resultere i at flere globale spillere nok vil se bort fra Danmark med deres optionsprogrammer, skønner ITEK-direktøren.

Han håber dog for de danske medarbejdere, at amerikanerne vil tilgodese Danmark med en særordning, når der genforhandles med skattemyndighederne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere